Den årlige ulvejagt i Sverige er godt i gang denne uge, og der er allerede dramatik ude på de svenske revirer. Myndighederne har i år sat kvoten for afskydning markant op. Holdingen har ellers været, at der ikke er for mange ulve i Sverige.
Sidste år viste inventeringen imidlertid, at Sverige huser mere end 460 individer. Dette skal sammenlignes at man opererer med et forvaltningsmål på minimum 170 ulve. Bestanden ligger dermed langt over det fastsatte minimum.
Myndighederne har derfor øget antallet af ulve, der kan fældes i løbet af dette års licensjagt. Det er mange fåreavlere, og ikke mindst samer med rener, godt tilfredse med. Jægerne håber ligeledes, at det kan medvirke til at reducere trykket på hjortevildtet, der er godt presset i flere områder.
Til gengæld er den meget aktivistiske gruppe af ulvevenner i Sverige godt oppe i det røde felt. Tirsdag morgen denne uge udløste det et mindre sammenstød mellem ulvejægere og en aktivist i Midtsverige.
Omkring klokken 0730 ringede en gruppe jægere i Nora kommune nord for Ørebro i Midtsverige til Politiet. De kunne melde, at en vred ulveaktivist havde påkørt den ene jægers bil med høj hastighed. Jægerne havde derefter tilbageholdt manden og foretaget en civil arrestation af ham.
Da Politiet nåede frem til stedet, viste det sig, at den vrede mand også havde prøvet at køre flere personer i jagtselskabet ned. Han blev derfor pågrebet og taget med af Politiet.
Den mistænkte mand er i 45-års alderen og var tilsyneladende alene om angrebene på de forsamlede jægere.
Antallet af ulve i Sverige er steget markant de seneste årtier og inventeringen af ulve i vinteren 2022 tydede på 74 ulverevirer (familiegrupper og revirmarkerende par), hvilket anslås at betyde en ulvestamme på mere end 465 dyr. Det er stigning på 18 procent i forhold til inventeringen i 2021, hvor optællingen viste 395 ulve i Sverige.
Det hurtige tilvækst fik de svenske politkere til at ændre holding og øge antallet af ulve, der kan afskydes. I forbindelse med dette års licensjagt, kan der nedlægges i alt 75 ulve fordelt på 5 län, hvoraf Värmland er det største med i alt 30 ulve til afskydning.