Mit Jagtblad har netop gennemført en lille læserundersøgelse omkring ammunitionsvalget til bukkejagten. Fra denne undersøgelse, som modtog mere end 1.000 besvarelser, ved vi, at hele 80% af de danske bukke bliver skudt med kaliber 6,5×55, .308 Win eller .30-06. Da kun omkring 3% har opgivet, at de bruger kalibrene .222 Remington eller .223 Remington, vil jeg umiddelbart gætte på, at det betyder, at mindst 90% af alle danske forårsbukke bliver nedlagt med en riffel i en mediumkaliber spændende fra 6 til 9,3 mm. Det er der ikke noget voldsomt overraskende i, selvom disse kalibre er voldsomt store i forhold til byttets størrelse. Udfordringen i projektilvalget består ikke i at slå bukken humant ihjel, men snarere i at undgå at smadre unødvendigt meget af det lækre vildtkød …
Bonded ammunition
Det giver sig selv, at bukkejægeren har brug for god præcision. Er det på plads, er det efter min mening kun projektilets opførsel i vildtkroppen, der bør afgøre det endelige valg. Som nævnt prioriterer jeg minimal kødødelæggelse højt. Det udelukker faktisk alle konventionelle ikke-bondede projektiler med blykerne. I min optik er denne projektiltype forældet til alt andet end skadedyrsbekæmpelse, hvor kødet alligevel ikke bliver brugt, eller på drivjagter, hvor man ønsker kraftige skudtegn og til jagt på meget lange afstande, hvor et særdeles letekspanderende projektil er nødvendigt. Ingen af delene beskriver den danske bukkejagt – langt fra. Ikke desto mindre ved vi fra førnævnte læserundersøgelse, at godt 50% af bukkene bliver nedlagt med netop denne projektiltype. Det, synes jeg faktisk, er synd.
30% af bukkene bliver allerede nedlagt med bondede projektiler – det tal burde stige.
Bondede projektiler – altså projektiler, hvor kerne og kappe er loddet sammen – bevarer en høj restvægt og afsætter derfor ikke en masse metalfragmenter i vildtkroppen. Projektilkonstruktionen er ideel til kødjagt. Projektilerne af denne type er meget pålidelige i deres funktion – man kommer sjældent ud for de store overraskelser. Vælger man konsekvent det tungeste projektil, som skyder præcist i riflen, får man anslagshastigheden længst muligt ned, hvilket yderligere minimerer kødødelæggelsen. Om valget falder på det ene eller det andet mærke af bonded projektil, betyder efter min opfattelse ikke så meget. Jeg har testet langt de fleste, og jeg har ikke oplevet væsentlige forskelle i funktionen. Det er langt mere interessant hvilket mærke, der skyder bedst rent præcisionsmæssigt i netop din riffel.
Blyfri ammunition – et alternativ
En anden oplagt mulighed i disse kalibre er blyfri projektiler. Disse er på alle måder inde i et voldsomt opsving. Således kunne alle våbendistributørerne på jagtmessen i Odense Congress Center i starten af april berette om hidtil uset stor efterspørgsel efter blyfri riffelammunition blandt de besøgende gæster. Vores egen læserundersøgelse peger kraftigt i samme retning. Hele 16% af de adspurgte har oplyst, at de nu nedlægger sommerbukken med blyfri projektiler. Alle i branchen er overraskede over, at det faktisk er så mange på nuværende tidspunkt.
De blyfri projektiler har længe delt jægerne i to lejre. Der er ”den gamle garde”, der ser blyfri projektiler – og hele bevægelsen i den retning – som en trussel mod jagten. Deres holdning er, at bly er det teknisk bedste materiale til ekspanderende riffelprojektiler, og at en overgang til blyfri er et skridt tilbage i forhold til riflernes effektivitet. Jeg vil uforbeholdent give dem ret i denne betragtning. Bly er det teknisk optimale materiale. Det er ekstremt nemt at fremstille effektive ekspanderende projektiler med en blykerne, som slår vildtet humant ihjel i langt de fleste tænkelige og utænkelige situationer. Men betyder det, at alternativerne er uinteressante?
Bly ER alt andet lige et giftigt materiale. I gamle dage fik typograferne på landets aviser blyforgiftning af at håndtere blyet med de bare næver, og rovfugle dør, hvis de får blyfragmenter fra indvolde i kråsen, hvor blyet bliver finmalet og optaget i fuglenes organisme. Det er voldsomt omdiskuteret, i hvilken udstrækning blyrester i vildtkød påvirker mennesker, men jeg har fuld forståelse for alle, der vælger at følge et forsigtighedsprincip og undgå blyet, hvor der findes gode alternativer.
Man er nået langt i forhold til rovfugle-problematikken, hvis man graver indvoldene ned, når man har brækket bukken, og man kan eliminere blyfragmenterne i maden, hvis man anvender bondede projektiler og skærer en hel del kød bort rundt om sårkanalen. Men det er uligt meget nemmere simpelthen at vælge blyfrit. Så det gør jeg faktisk selv!
Velegnede til bukkejagt
Moderne blyfri projektiler er fuldt ud egnede til bukkejagt. Det hastighedsinterval, som de fungerer optimalt i, er ganske vist smallere end for blyprojektilerne. I praksis betyder dette, at den maksimale effektive rækkevidde er mindre for de blyfri kuglers vedkommende. Men med førnævnte mellemklassekalibre taler vi ikke desto mindre om rækkevidder på 250-300 meter. Har du brug for at skyde bukke på længere hold? Jeg har ikke.
Det er min personlige erfaring, at holder man sig inden for hastighedsintervallerne, hvor projektilerne fungerer optimalt, så er de blyfri kugler fuldgode alternativer til projektiler med blykerne. For mit eget vedkommende ser jeg ingen gode grunde til ikke at anvende dem.
Der er reelt to typer af ekspanderende blyfri projektiler. De klassisk ekspanderende, som beholder en høj restvægt og svamper op til en paddehat samt de fragmenterende, hvor kuglens forreste halvdel brækkes op i mindre stykker, der som et haglskud sørger for den indre ravage, der skal til for at dræbe vildtet. Taler vi kødødelæggelse, er det først og fremmest anslagshastigheden, som er udslagsgivende. Tilstræb ladninger, hvor anslagshastigheden havner imellem 650 og 850 meter pr. sekund for bedste effekt.
Personlige ammunitionserfaringer
Jeg har personlige erfaringer med en del blyfri kugler til råvildtjagt.
RWS EVO Green er en fragmenterende kugle med en kerne af tin. Der er tale om en let kugle med høj udgangshastighed, som fragmenterer ret voldsomt. Dette giver en dramatisk knald og fald effekt, men der er ingen tvivl om, at denne kugle tager lidt for hårdt fat i kødet efter min smag. Til gengæld er kuglen meget præcis i stort set alle rifler.
Norma ECO Strike, Hornady GMX, RWS HIT, Lapua Naturalis og Barnes X er alle ekspanderende kugler af kobber eller kobberlegering. Kommer man under 900 m/s i anslagshastighed, er restvægten i realiteten altid 100%. Til gengæld er der lidt forskel på hvor lav en hastighed, der udløser opsvampning. Min fornemmelse er, at Norma fører dette kapløb i klassen med pålidelig opsvampning helt ned i nærheden af 500 m/s for lungeskud. Men det er et tæt kapløb, og alle disse kugler fungerer fint ud til mere end 200 meter fra en .308’er.
Der dukker flere og flere fragmenterende kugler op på markedet. De er typisk lavet af hårdere legeringer end de ekspanderende kugler, således at de brækker op, som de er konstruerede til. Indledende tests har vist positive resultater i forhold til drabsevnen, men jeg har ikke personligt nogen erfaringer i den retning. Der er p.t. et par danske fabrikanter af denne type projektiler til genladning, så regn med, at vi i nær fremtid kaster et nærmere blik på disse projektiler.
Drop den blødnæsede ammunition
Hvis du er en af de 52% af de danske jægere, som bruger konventionelle blødnæsede blyprojektiler, hvor kernen ikke er bonded til kappen, vil jeg foreslå, at du prøver noget andet. Du ødelægger nemt et kilo kød eller to mere med disse projektiler end med bondede blykugler eller ekspanderende blyfri projektiler, og værdien af blot et enkelt kilo lækkert kød er langt højere end merprisen for en ordentlig kugle.
Om du vil ”gå hele vejen” og skyde blyfrit, gør ikke den store forskel for miljøet, dyrevelfærden eller sundheden. Men selv en lille forskel er nok for mig. Jeg skyder uden bly – for jeg kan ikke komme i tanke om en god grund til at lade være.
Knæk og bræk på råvildtjagten!
