Antallet af nedlagte dyr faldt næsten 10 procent det seneste år

Det viser årets (2023-24) foreløbige vildtudbyttestatistik fra Miljøstyrelsen. Faldet var større for fugle end for pattedyr, men råvildtet står for statistikkens mest markante tilbagegang

Hvert år udarbejder DCE – Århus universitet vildtudbyttestatistik for Miljøstyrelsen. Årets statistik udkom denne måned og viser at der blev nedlagt godt 1,6 millioner dyr under jagt og regulering i Danmark i jagtåret 2023/24. Det svarer til et fald på 9,7 procent i forhold til året før.

Miljøstyrelsen konstaterer i en pressemeddelelse at:

”Vildtudbyttet svinger ofte lidt fra år til år, men set i det store perspektiv har der været tale om en faldende tendens, siden udbyttet toppede i 1968/69 med mere end fire millioner nedlagte dyr.

I 2023/24 faldt antallet af nedlagte pattedyr med godt 5000 dyr svarende til 3 procent, mens vildtudbyttet af fugle faldt med godt 167.000 svarende til 10,4 procent.

I sammenligning med året før var der for fuglenes vedkommende tilbagegang i jagtudbyttet af fasan, gråand, krikand, ringdue og krage, mens der blev nedlagt flere svømmeænder af forskellige arter og flere gæs med bramgåsen som sæsonens højdespringer. Bramgåsen er fredet og må kun nedlægges ved regulering med særlig tilladelse fra Naturstyrelsen, hvis gæssene for eksempel gør skade på markafgrøder: I det seneste jagtår blev der nedlagt 18.000 bramgæs ved regulering.

Statistikkens mest markante tilbagegang tegner rådyrene sig for. Udbyttet af rådyr er med små udsving faldet konstant siden 2009, og det ligger nu ifølge de foreløbige udbyttetal fra 2023-24 under 70.000 individer. I forhold til året før er der tale om et fald på mere end 5.000 dyr eller en tilbagegang på 7,3 procent.

Antallet af nedlagte ræve er også gået tilbage. Jægerne indberettede 1.115 færre nedlagte ræve svarende til et fald på 4,5 procent. For den invasive mårhund er udbyttet faldet med 601 individer i 2023/24 svarende til et fald på 8,0 procent. Det er nu tredje år i træk, at udbyttet af mårhunde falder.

Trods den generelle tilbagegang er der arter, som skiller sig ud med markante stigninger. Blandt pattedyrene gælder det især kronvildt og dåvildt. I begyndelsen af 1970´ere blev der årligt indberettet 500-600 nedlagte krondyr, mens dådyr svingede mellem ca. 1200 og ca. 2200 i samme periode.

For den seneste jagtsæson viser de foreløbige tal, at der blev nedlagt mere end 10.000 krondyr og mere end 12.000 dådyr. Det er en stigning på henholdsvis 4,9 og 4,1 procent i forhold til året før. 

Det er lovpligtigt at indberette vildtudbytte, når man har løst jagttegn, og det gjorde i alt 172.433 jægere i 2023/24. Det var dog langt fra alle, der fik nedlagt vildt, men man har pligt til at indberette, selv om man ikke har skudt noget, og mere end halvdelen indberetningerne var nulindberetninger.

Blandt de 45,8 procent, der nedlagde dyr ved jagt og regulering, skød mændene i gennemsnit 23,2 stykker vildt, mens det tilsvarende tal for kvindelige jæger var 11,1. Dette billede er velkendt, lige som kønsfordeling også svarer nogenlunde til de foregående år med ca. 93 procent mænd og 7 procent kvinder.”

Vildtudbyttet i 2023/24 (foreløbige tal)

  • Antal Jægere i 2023/24: 172.433
  • Det samlede udbytte var 1601.358 stykker vildt
  • Udbyttet er faldet med 172.116 stykker vildt sammenlignet med året før
  • Tilbagegangen i udbyttet af pattedyr: 3 procent
  • Tilbagegang i udbyttet af fuglevildt: 10,4 procent
  • Fuglevildt: Især tilbagegang for fasan, gråand, krikand, ringdue og krage 
  • Stor stigning i regulering af bramgæs og skarv
  • Udbyttet af stort hjortevildt steg til mere end 10.000 krondyr og mere end 12.000 dådyr.
  • Udbyttet af rådyr falder fortsat og ligger nu under 70.000 individer

Læs hele vildtudbytterapporten her:

chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2024/N2024_38.pdf

Læs også