Dansk jagt – Nødråb fra Naturstyrelsen

Det er som om, at Naturstyrelsens bevægelsesjagter på kronvildt følger et bestemt mønster: Først skyder man et krondyr, så begynder man at fryse, så kommer der mere vind og mere vand, så kommer der et stykke kronvildt mere, og så er man ved at dø af kulde. Men til sidst klarer det op, og solen bryder igennem.

kronvildt jagt Naturstyrelsen

På jagt efter kronvildt hos Naturstyrelsen Blåvandshuk.

Nu er det ikke første gang, Naturstyrelsen er i knibe, men det er første gang, jeg har haft lyst til sådan rigtigt at hjælpe dem. Deres sager med en massiv overflod af skrald på Naturstyrelsens strande, rodet i deres økonomi – hvor man opfandt fiktive konti for ikke at tilbagebetale overskydende midler – rigsrevisionens meget skarpe kritik, 14 års forsinkelse i opfyldelse af EU’s krav om vandrammedirektivet, embedsmisbrug, direktørfyring og de – i flere omgange – kuldsejlede vandplaner, rod i konklusionerne om skovenes biologiske tilstand osv. Ja, alle de sager må de selv rode sig ud af. Men når der kommer et nødråb om, at de har for meget kronvildt på deres terræner, ja så er jeg altid klar med en hjælpende hånd. Jeg fik nødråbet i form af en e-mail klokken 12.39 den 4. december, og den var ganske kortfattet: ”Vi tilbyder nu en ekstra dagjagt på Naturstyrelsen Blåvandshuks arealer den 13. januar til en pris af kun kr. 2.200. Der udbydes 50 pladser, og salget slutter 3. januar. Med venlig hilsen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk.”

kronvildt jagt Naturstyrelsen
Naturstyrelsen har opstillet mange skydetårne i området.

Jeg sad tilfældigvis ved computeren, da den tikkede ind, og straks efter skrev jeg til en række af mine jagtkammerater om tilbuddet og foreslog, at de meldte sig, så vi kunne få en god dag sammen dernede sydpå. Klokken 13.07 gennemførte jeg mit køb af en plads – for ikke at risikere noget – og på det tidspunkt var der kun seks tilbage. En god halv time senere skrev Torben til mig: ”Der var allerede udsolgt, men jeg er på venteliste”. Det kan man da kalde et produkt, der sælger sig selv. 50 pladser solgt på en time og 110.000 kr. ind på en, forhåbentlig, ikke-fiktiv konto. Nogen tid senere fik Torben meddelelse om, at han var avanceret til den ”rigtige” liste, og at vi kunne begynde at planlægge dagen.

Parole i tusmørke

Mandag morgen, klokken lidt før 8.30, glider Torben og jeg derfor ind på parkeringspladsen ved Blochsgård og begynder at hive varme klæder ud af bilen og påføre os det ene lag efter det andet. Det bliver en kold dag, ingen tvivl om det. Ikke fordi temperaturen er meget lavere end et par grader, men mere fordi det blæser kraftigt fra vest – og vi er få hundrede meter fra Vesterhavet uden ret megen dækning. Kort tid senere mødes vi i tusmørket med cirka 50 andre småfrysende jægere og halvt så mange drivere, hjælpere, ledere mv. til velkomst, parole og opdeling i skyttehold. Der må skydes kronvildt, råvildt, ræv og mårhund, men nedlagt råvildt skal aftages af skytten til markedspris, hvilket naturligt dæmper lysten til at tage dem med på menuen. Ellers lyder parolen på, at førerhinderne skånes, og at der skydes kalv før hind og lam før rå. Hver deltager må nedlægge op til to hinder, men et ubegrænset antal kalve. Herudover må hver deltager skyde til en hjort op til maksimalt 6-ender. Som sædvanligt vil trofæer, der er skudt i overensstemmelse med parolen, tilfalde jægeren. Knap en halv times tid senere er alle på vej ud i terrænet med forventningerne i skyhøjde. Det hold, jeg er på, er ret lille, nemlig kun fire mand, og vi kører af sted i en lidt for stor traktor med en lidt for stor vogn på lidt for smalle skovspor. Vi skal sidde i Kærgård Plantage, hvor der er gjort plads til 32 skytter, og yderligere 21 skytter bliver sendt til Blåbjerg Plantage nogle kilometer længere mod nord.

kronvildt drivjagt Naturstyrelsen
Udsigt fra skydetårnet til den forendte hind.

Tre timers jagt

Det er planen, at alle poster skal være på plads klokken 10, hvor drevet starter og kører på i tre timer frem til præcis 13.00, hvor jagten er slut. Da det i forvejen er en kort jagt, er det rart at komme ud i god tid og helst som en af de første, for ofte sættes kronvildtet i gang af den uro, der kommer, når skytterne køres på plads. Torben sættes af ved tårn 40 som en af de første og hilser med hatten, mens han strider sig op mod vinden til sit skydetårn. Vi er kun kort afstand fra havet, og med den iskolde og stride vestenvind skal man håbe på en placering i bare nogenlunde læ. Det er ikke tilfældet med den næste skytte, der sættes af, for han skal sidde på en klit direkte ved havet. Han ser noget betænkelig ud, hvilket jeg godt forstår, for han er slet ikke påklædt til en 3 timers post i havstokken. Godt det ikke er mig. Få minutter senere kører vi lige forbi skydetårn nr. 33, og jeg hopper af. Klokken er kun 9.25, så der er mere end en halv time, til drevet starter. Da jeg træder op på det første trin på stigen, lyder der et skud fra naboposten, og der er tydeligt kugleslag. Kun sjældent er jeg kravlet op af en stige i den fart, og få sekunder senere har jeg en kugle i kammeret og flere i magasinet og sidder klar med riflen pegende over mod post 30, hvorfra skuddet kom. Der kommer ikke umiddelbart en rudel kronvildt brasende, så jeg får tid til at tage bestik af området omkring mit skydetårn.

kronvildt drivjagt Naturstyrelsen
Leif (længst til højre) fører an da vi trækker hinden ud fra skoven hvor den forendte.

Fuglene er på min side

Bag mig er der tæt skov med ringe mulighed for at se vildtet. Til begge sider har jeg en smal, men lang lysning og stik fremad et smalt spor. Ind imellem er der tæt krat af overvejende bjergfyr. Et par skud lader sig høre fra lang afstand, der er gang i noget. Et kvarters tid senere giver de små fugle besked om, at der er nogen på vej gennem tykningen mod venstre, og jeg gør klar. Deres alarm stopper i samme sekund, som jeg får jeg øje på den forreste del af et krondyr i bjergfyrrene. Den står helt stille for at sikre, og ørerne kører rundt for at opfange lyde eller andre tegn på fare. Afstanden er ikke mere end 70-80 meter. Næsten umærkeligt får jeg drejet mig en anelse og riflen i stilling, men inden jeg når at lægge rigtigt an, bevæger hun sig 10 meter fremad og stopper så igen og sikrer bagud. Som om hun venter på noget, der aldrig kommer, måske den kalv hun netop har mistet. Lige der er jeg klar og finder hurtigt bladet og trykker. Hun falder, hvor hun stod, sparker et par gange og forender. Klokken er 9.45, og der er et kvarter, til drevet starter. Sikke en begyndelse. Der falder flere skud rundt omkring, tøsne og slud gør det samme, samtidig med at blæsten tager til. Under normale omstændigheder ville man sige, at det stormede, men her i Vestjylland vil man nok opfatte det som en let brise. Kulden kravler ind på mig, og kraven kommer op og linsebeskytteren ned. Efter en times tid kan jeg høre driverne råbe, og en tysk korthår kommer frem til min lysning, finder hinden og giver den en rusketur. Snart efter går den dog videre og lader mig alene.

Altid vand eller sne

Det er ikke min første jagt i Vestjylland, og det er som om, at Naturstyrelsens jagter følger et ganske bestemt mønster: Først går det meget godt, så skyder man et krondyr eller to, så begynder man at fryse, så kommer der mere vind, vand eller sne, så kommer der et stykke kronvildt mere, og så er man ved at dø af kulde. Og til sidst klarer det op, og solen bryder igennem. Lige nu er vi kommet til den del af programmet, hvor der kommer et stykke kronvildt mere, og hun kommer stærkt over sporet, 20 meter fra skydetårnet, uden varsel og er væk i fyrrene i samme øjeblik. Jeg flår linsebeskytteren af og gør mig klar til, at der kan komme flere. Et minuts tid senere klapper jeg linsebeskytteren tilbage, netop som en anden hind passerer det samme spor i samme hastighed. Ærgerligt, men jeg glæder mig over, at jeg allerede har et dyr liggende, så dagen er i høj grad reddet. Det er vigtigt at holde sig ajour med tiden, og da jeg har mobilen fremme for at checke klokken, ligger der en besked fra Torben om, at han har skudt en kalv, få minutter efter han gik på plads, men ikke har set noget siden. Klokken præcis 5 minutter over 13 aflader jeg og går ned for at tage min hind i nærmere øjesyn. Kort efter kommer den alt for store traktor med den alt for store vogn, og vi kører tilbage til Blochsgård og den ventende suppe.

kronvildt drivjagt Naturstyrelsen
Endnu et dyr slæbes til paraden.

Princippet er det samme som altid – vi spiser suppe med en rigtig ske, men for ikke at miste for mange af statens skeer kan den afleveres igen mod udlevering af et stykke varm kringle. Mon ikke det får de fleste til at huske adressen. Mens vi hygger os med delikatesserne, er der fuld gang i hjælperne. Den ene trailer og traktor efter den anden kommer forbi for at læsse vildt af til brækning og oplægning på paraden. Det summer af aktivitet overalt. Enkelte af skytterne har brede smil på, andre ser noget mere alvorlige ud. Man kan altid se, om en jæger har været heldig eller uheldig med sin post, ikke?

Damp i bilen

Senere, under afslutningen, kan skovrideren fortælle, at der i Kærgård har været 200 observationer af kronvildt, at der er afgivet 32 skud og skudt en spidshjort, 8 hinder, 6 kalve, en rå og en ræv. I Blåbjerg er det gjort tilsvarende 42 observationer og skudt 5 hinder med 9 skud. Der er 8 eftersøgninger i gang efter påskudt vildt, herunder efter en 6-ender hjort. De 20 stykker kronvildt er kun halvdelen af det forventede, så nu er der lagt op til noget hårdt arbejde (!) for medarbejderne og de frivillige for at få skudt de manglende. På en tilsvarende jagt i januar året før med 65 deltagere blev der skudt næsten det dobbelte, nemlig 7 hjorte, 21 hinder, 10 kalve, et stykke råvildt og en ræv. Vi tager det meste af det drivvåde tøj af, inden vi stiger ind i bilen og sætter kursen hjemad. Der er fuld skrue på varmeapparatet, og snart efter indhylles vi i tåge, da det drivvåde tøj og støvler begynder at dampe. Men sikken en fantastisk dag det har været.

Naturstyrelsen Blåvandshuk

Naturstyrelsen Blåvandshuk har ansvaret for godt 15.000 hektar, hvoraf halvdelen er skov, mens resten af arealet overvejende består af klitter, hede, strandeng og ager. Blandt besiddelserne er Kærgård Klitplantage, en 1.500 hektar stor plantage ved Vestkysten nær Filsø, 20 km vest-nordvest for Varde. Plantagen ligger som et tæppe af bjergfyr på det marine forland mellem det åbne og forblæste klitlandskab mod vest og det flade lavlandede Filsø-område mod øst. Som den yderste skanse mod Vesterhavet er landskabet stærkt præget af den dynamik, der hersker så tæt på kysten. Det ganske særlige ved Kærgård Plantage er fraværet af bymæssig bebyggelse, og her fanges øjet ikke af bygninger og andre fremmedelementer, men kun af høje klitter og af skoven, der ligger som en dyne over det kuperede landskab. En af de mere markante klitter er Gråmulebjerg, der med sine 30 meter over havet er områdets højeste klit. Der er gennem de senere år foretaget flere mindre rydninger midt i plantagen, og disse fremstår i dag som åbne lyng- og græsområder.

kronvildt jagt Naturstyrelsen
En smuk afslutning på en smuk dag med jagthorn.

 

Hovedtræarterne er skovfyr og bjergfyr. Der er anlagt enkelte bevoksninger med sitkagran. Kærgård plantage er især kendt for at have et af Danmarks mest forurenende giftdepoter. Forureningen stammer fra Grindstedværket, der deponerede kemisk affald frem til 1973. Den samlede mængde spildevand er skønnet til 286.000 m3, og hvert år siver adskillige tons forurenet materiale ud i Nordsøen, herunder cyanid, tjære, tungmetaller og kviksølv. Af samme grund er der badeforbud ved plantagen.

En anden plantage, der hører under Naturstyrelsen, er den 4.500 hektar store Blåbjerg Klitplantage, der også for halvdelens vedkommende er bevokset med træer. Foruden eg, vokser der også enebær og bævreasp. Nåletræer breder sig fra de omgivende plantager, men da de ikke hører naturligt hjemme her, bliver de derfor med mellemrum fjernet. Det Blå Bjerg, som plantagen har navn efter, er landets højest beliggende klit med toppen 64 meter over havet.

Naturstyrelsens jagter på kronvildt

Naturstyrelsen Vestjylland og Naturstyrelsen Blåvandshuk sælger begge bevægelsesjagter på kronvildt. Prisen for deltagelse varierer lidt, men er typisk mellem 4.000 og 5.000 kroner. Jagterne afholdes normalt fra slutningen af oktober og frem til midten af januar. Hver jagt har plads til 20-50 jægere, og der er normalt aldrig problemer med at få pladserne solgt. Der betales ikke trofæafgift for nedlagt vildt, ej heller for hjorte, der er nedlagt i overensstemmelse med parolen. Jagterne lægges på Naturstyrelsens webside (www.naturstyrelsen.dk) i starten af juni og er normalt udsolgt i løbet af ret kort tid.

Naturstyrelsen Blåvandshuk tilbyder yderligere kød af fritgående kronvildt fra det moderne kølehus i Vejers Plantage, hvor dyrene opbevares under optimale forhold. Dyrene sælges som hele slagtekroppe uden skind, hoved og ben og emballeret i plastiksække. Samtlige dyr er dyrlægekontrollerede og stemplet, hvilket er garanti for en høj kvalitet. Prisen er 44 kr. per kilo inkl. moms.

Læs også

Drivjagt med gravhunde – støvende hunde på kronvildt

Naturstyrelsens krondyr