Når vi taler om haglbøssen, bruger vi oftest ordet jagtgevær. Det er en lidt diffus betegnelse, for ethvert gevær, der benyttes til jagt, er vel i realiteten et jagtgevær, også en riffel. Så jeg vil gerne lige slå et slag for at kalde jagtvåben ved navne, der klart definerer dem, normalt på den ene side haglbøsser og på den anden side jagtrifler. Lidt pernitten? Ja, men klar tale letter forståelsen.
Selv om vor egen bøsse for os er haglbøssen, og vi ser med lidt skepsis på andre jægeres valg, er der ingen grund til den skepsis. Vi har hver især en grund til at vælge vor bøssetype, eksempelvis over-og-underen, fordi den træffer vi bedst med, side-by-side ’en fordi den brugte far og farfar, og den er lidt hurtigere at genlade end over-og-underen, Pump Gunén fordi den med sin hårdhændede manuelle betjening forekommer os aldrig at svigte, halvautomaten fordi den minder om riflen og fordi den er knap så hård ved skulderen og den enkeltløbede for let at kunne skifte pibe fra hagl til riffel. Endelig er valget naturligvis også helt afhængig af økonomien og hvor meget jagten fylder i ens liv.
Over-og -Under
Ofte udtalt på engelsk som over-and-under, selv om englænderne kalder typen under-and-over.
Over-og-under-bøssen begyndte for alvor at afløse side-by-side´n i 1960érne, da lerdueskytterne fik bedre resultater med over-og-under end med side-by-side, der hidtil havde været dominerende blandt jægerne.
En af årsagerne til den bedre træfning med over-og-underen tilskrives, at skytten bedre kan koncentrere sig om det smallere pegebillede, sigtebilledet, linjen mellem øje, munding og mål, end han kan med et pegebillede, der inkluderer det massive syn af to piber liggende ved siden af hinanden.
En anden årsag til den bedre træfning kan være, at sammenlignet med side-by-siden har skytten en tendens til at løfte over-og-underen lidt højere, hvilket gavner træfprocenten ved både bagskud til stigende fugle og ved foranholdet på indkommende.
Mekanisk set har over-og-underen ingen fordele over side-by-siden, snarere tværtimod. Konstruktøren har mindre plads omkring lås og udtrækker, etcetera, at boltre sig på, hvilket blandt andet ses, når over-og-underen knækkes. Underste kammer er lidt vanskeligere at genlade på grund af den ringe plads. Det kan forekomme en petitesse, men jeg har mødt jægere med et højt afskydningstal, der hævder at de alene af den grund har holdt fast ved side-by-siden.
Der er enkelte konsortier, der ikke vil optage nye medlemmer, hvis de skyder med over-og-under-bøsser. Det virker lidt frimureragtigt, noget vi har sammen, men det har i øvrigt ikke nogen særlig relevans, gæster med over-g-under er normalt hjertelig velkomne.
Side-by-side
Aldrig kaldt side-ved-side, ses kun sjældent blandt nye jægere, oftest blot hvis de har arvet fars eller farfars gode gamle bøsse.
Det er vanskeligt med den afvænning, der er sket, at finde fordele ved side-by-siden frem for over-og-underen, og desuden er der gennem mange år talt og skrevet så meget om den type jagtvåben, at alt vil være flade gentagelser.
Halvautomatiske haglbøsser
Den første brugbare halvautomatiske haglbøsse blev bragt på markedet af Browning – hvem ellers? – i 1905. Konstruktionen er dels blevet kopieret af andre våbenfabrikanter, dels stærkt forbedret gennem årene, og i flere lande er det i dag en meget almindelige benyttet form for haglbøsse.
I Danmark er der på grund af kravet om plombering til kun to patroner ikke mange fordele ved brugen af en halvauto. En rigtig gentlemanjæger formodes alligevel ikke at bruge en halvautomatisk bøsse på fællesjagterne. Andre jægere er bange for – eller lader som om de er bange for – at der er en patron i kammeret, bøssen kan jo ikke bæres knækket. Selv om der er markeret tomt kammer ved at fastklemme en stærkt farvet eller flagrende genstand i udkasteråbningen, slipper jægeren ikke for ”Nu er den vel ikke ladt ”-spørgsmålet fra en del af de øvrige og naturligvis velmenende jægere.
Jeg har ikke rigtig lyst til at besvare den slagt spørgsmål, selv i venners lag, så jeg bruger kun halvautomaterne, når jeg er på havet, alene på jagt eller sammen med gode, fornuftige venner, der udmærket ved, at jeg ikke bevæger mig rundt fra såt til såt med en ladt bøsse.
En detalje, der er vigtig ved halvautomaterne, er, at den følte rekyle på grund af den langsomme gastryksfunktion er væsentlig mindre end ved de øvrige typer haglbøsser. Det kan have en positiv betydning for de jægere, der har det ubekvemt med kraftig rekyle og eventuelle blå mærker samt for jægere, der af den ene eller grund må døje med fysiske defekter. Selv begyndte jeg at anvende halvautomat efter en operation og fandt foruden den mindre følte rekyle flere andre fordele som for eksempel lettere vægt, den større lighed med en jagtriffel, hurtig ladning efter afgivelse af ét skud (men ikke efter to) og den subjektive fornøjelse af at have en velsmurt maskine mellem hænderne.
Halvautomatiske bøsser har normalt et meget ret skæfte, hvad der er en fordel for mange jægere, fordi det ofte øger træfprocenten. Hvis du derfor har en bedre træfning med en halvautomat, så mål skæftet og skæftevinklen med mere og prøv, om du kan få skæftet i din normalt anvendte bøsse rettet ind til noget tilsvarende.
Pump Gun’en
Er der en type haglvåben, der har et dårligt ry i såvel pressen som i befolkningen i almindelighed, så er det Pump Gun’en. Det skyldes nok i første række påvirkningen fra USA, hvor Pump Guns er populære hos både politi, kriminelle og militæret.
I Danmark anvendes Pump Gun´ en hovedsageligt af havjægere. Bøssetypen er solid og funktionssikker og relativ billig, hvilket har betydning, når man er langt fra land og bøssemager, og når bøssen relativt hurtigt mister værdi på grund af hårdt vejr og saltvandssprøjt. Det lukkede system beskytter relativt godt mod vejrets, vindens og saltvandets ødelæggende virkning, men bøsser på havet har en tendens til ret hurtigt at se lidt trætte ud.
Den manuelle genladning, det kraftige manuelle træk-og-skub-trombone-system er en kraftigere påvirkning af mekanismen end rekylen eller gastrykket for halvautomatens vedkommende og skytten kan derfor lettere end ved de øvrige våbensystemer afhjælpe klemmere og andre funktioneringsfejl.
En pumpgun rummer sædvanligvis 5 skud i magasinet og må ikke anvendes til jagt, ej heller på de fleste lerduebaner, medmindre den er plomberet, så den højst – inkl. patronen i kammeret – kan rumme to patroner. Mange våbenhandlere og dermed mange jægere tror, at fordi der er tale om manuel repetering, så må en Pump Gun anvendes med mere end to skud i alt i kammer og magasin á lá en repeterriffel. Det er forkert, den tro stammer fra bestemmelserne om halvautomatiske jagtrifler kontra repeterrifler. Konfiskation, bøder og fratagelse af jagttegnet kan være både ubehageligt og bekosteligt.
Foto: Mossberg
Enkeltskudsbøsser
Enkeltskudsbøsser har deres eget begrænsede virkefelt. Jeg er modstander af teorien om at oplære nye jægere med en enkeltskudsbøsse for efter endt oplæring at overlade dem en mere normal 2-skudsbøsse. Jeg kan ikke se ret meget fornuftigt brug af en enkeltskudsbøsse, hvis ikke der er tale om et meget stramt budget eller om jagt i udlandet, hvor en enkeltskudsbøsse, måske med en ekstra riffelpibe, af vægt-, lov- eller pladsmæssige grunde er på sin plads.
Foto: Forfatteren.
