Hvad præsenteres
LAND ROVER DEFENDER 110 D240 FIRST EDITION
Første præsentation for pressen
Tirsbæk Gods, juni 2020
Tirsbæk Gods, juni 2020 – 2 timer bag rattet i en Land Rover Defender 110 D240 FIRST EDITION.
Land Rover har indkaldt hoffet (motorjounalister) til kroning af den nye konge i terrænet. Og nej, der er ikke tale om en Leopard 2 A7DK kampvogn, men det skulle man tro.
Mængden af elektroniske hjælpemidler er på samme højde. Som tidligere mekaniker på Leopard kampvogne, ved jeg lidt om det. Der imidlertid tale om den længe ventede, nye og helt opdaterede udgave af den ikoniske Land Rover Defender
Den gamle konge er død
Den oprindelige Land Rover Defender er et ikon, der blev produceret fra 1948 – 2016, men da dens DNA ikke længere var gangbar for nutidens krav og forventninger, måtte den udgå. Den gamle konge blev lagt i graven, og inkarnede Land Rover fans sørgede i lange tider. Lige indtil den dag vi modtog nyheden om, at Defender ville genopstå.
Nu skriver vi 2020. Det er en varm sommerdag, og mens den nye Defender ligner sine forfædre på de ydre linjer, er der tale om en decideret luksusliner inde i kabinen.
Justebar undervogn. Menuer på en touchskærm. En front der kan rydde brandbælter i selv de stejleste skove, og ikke mindst en majestætisk ro i kabinen. Jeg tør godt kalde den nye Defender, for noget af det lækrest på markedet for luksus offroad lige nu
Power til alt
Det virker som om, at folkene hos Land Rover har taget over 60 års erfaring med biler til svært terræn, kigget ovre i skuffen for luksusbiler som Range Rover, og smedet det hele sammen i én bil. Resultatet kan aflæses direkte i fjæset på de erfarne men storsmilende motorjournalister.
Defender vinder ingen pigehjerte, for dens noget maskuline fremtoning. Og jeg elsker det. Politisk ukorrekt, helt sin egen, og med en britisk selvbevidsthed, som var det Borris Johnson selv, der solgte bilen. Ligesom nutiden hvor Storbritannien går egne veje, har Land Rover velsignet den nye Defender med en fantastisk 6-cylindret benzinmotor på hele 400 HK. SÅDAN!! Der findes også en mere politisk korrekt dieselmotor, som er en kraftfuld sag på 200 HK, der æder terræn som en Volvo Bulldozer.
Uanset dit valg af drivlinje, får du et kraftoverskud i begge motorer, der betyder, at du kan spænde hele din nordsjællandske ridehal efter din Defender, og køre ud til stævne.
Terrænegenskaberne, som for mig gør alt andet sekundært, er noget af det bedste jeg har oplevet. Måden hvorpå bilens hjælpesystemer træder til, er så raffinerede, at det føles som at I er to om at køre.
Du skal blot tilpasse hastighed og konfiguration af bilen til det pågældende underlag/ terræn, og så ellers læne dig tilbage og nyde turen.
Terrænet omkring Tirsbæk Gods, byder på snævre og stejle skråninger imellem oldgamle træer. Pludselig er du på stranden, ved Vejle Fjord, hvor sand og sten forceres nænsomt.
Som min gode Land Rover instruktør, Hans, sagde: ”husk at køre så langsomt, som det er nødvendigt, og så hurtigt som terrænet tillader” – gør man dét, skal der meget til at ødelægge oplevelsen.
Den nye Defender er ikke en billig affære, men set i relation til alt det man får, og ikke mindst i relation til de nærmeste konkurrenter, så må bilen vurderes som særdeles attraktiv.
En ny konge af terrænkørsel er født
Jeg kunne og ville bruge hele dage i det Skotske højland, hvis jeg ejede denne Defender. Asfaltvejen ville kun blive brugt af nød. Det er i terrænet, at den viser ved den kan.
Selvom bilen med sin behagelige undervogn og drivlinje også er en oplagt autobahn cruiser, så er det i den grad en bil til outdoor folket med hang til Offroad, store trailere og lysten til, at komme væk fra de stressende asfaltveje.
Jeg glæder mig til, atter at komme i audiens, og nørde endnu mere ned i detaljerne på den nye Defender.
Tak til Land Rover, og Tirsbæk Gods, for en spændende introduktion.
LÆS OGSÅ
Porsche Cayenne – Det stærke alternativ