EU forslaget, der kunne spolere jagten

Af Kommunikationsansvarlig for Nordisk Safari Klub – Jens Ulrik Høgh

Vi er midt i en ødelæggende pandemi. Der hersker en grad af småkaotisk undtagelsestilstand i alle hjørner og afkroge af vore samfund. Således også i EU administrationen, hvor parlamentet den 16. april skulle stemme om en resolution, der fastslog EU’s videre kurs i pandemien. Parlamentarikerne blev præsenteret for resolutionen den 15. april og de, deres embedsmænd og alle lobbyisterne i Bruxelles havde altså blot en dag til at sætte sig ind i den lange resolution, som handlede om alt fra sundhedssektoren, over beredskabet til forsyningssikkerhed og alt muligt andet, som påvirkes af COVID-19. Dertil var der indkommet små 100 ændringsforslag fra de forskellige grupperinger i parlamentet. Disse handlede ligeledes om vidt forskellige emner.

Et farligt ændringsforslag

Mens selve resolutionen overhovedet ikke kom ind på nogen fælles kurs for håndtering af vilde dyr, handlede et af ændringsforslagene – Amendment 79 – kun om dette. Det kom fra to parlamentsmedlemmer fra gruppen GUE/NGL – Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre. De to forslagsstillere var Manon Aubry og Martin Schirdewan.

Den officielle danske tekst til ændringsforslaget – hentet direkte fra afstemningen – lyder:

“33a. understreger, at handel med og opdræt af vilde dyr forstærker risikoen for folkesundheden ved at kombinere kritiske faktorer for forekomsten af zoonoser; opfordrer Kommissionen og EU’s medlemsstater til at slå til lyd for et globalt forbud mod markeder med vilde dyr og planter og brugen af vilde dyr og planter i traditionel medicin; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge lovforslag om forbud mod import af, handel med samt hold og indtagelse af vilde dyr og planter i EU med henblik på at mindske risikoen for fremtidige udbrud af zoonoser;”

Som det fremgår består forslaget af tre dele. Den første fastslår at forslagsstillerne – og de som stemmer for – mener, at handel med og opdræt af vilde dyr forstærker risikoen for zoonoser – altså sygdomme, der kan overføres fra dyr til mennesker. Næste del af forslaget handler om, at EU bør arbejde internationalt på at forbyde markeder med vilde dyr og planter i hele verden (her tænkes der givetvis på de såkaldte wet-markets) og brugen af vilde dyr og planter i fremstilling af traditionel medicin. Det er den sidste del af forslaget, som især er problematisk for jagten. Her fremgår det, at parlamentet (hvis forslaget var blevet vedtaget): ” opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge lovforslag om forbud mod import af, handel med samt hold og indtagelse af vilde dyr og planter i EU med henblik på at mindske risikoen for fremtidige udbrud af zoonoser”. Hvis man ikke må handle med, holde eller indtage nogen former for vilde dyr og planter i EU (som der jo står), så er det slut med at spise det nedlagte vildt. Men det er også slut med opdræt og udsætning af fuglevildt og import af jagttrofæer. Altså et de-facto forbud imod jagten, som vi kender den. Skal vi kigge lidt ud over vores egen verden ville også f.eks. blåbærtærter, kantarelsauce, kryddersild, rødspættefileter, stuefugle, akvariefisk og masser af almindelige potteplanter med et slag blive forbudt, hvis forslaget blev vedtaget og gennemført.

Sådan tolker både FACE og det danske, det svenske og det tyske jægerforbund (med flere) lovteksten. I Nordisk Safari Klub er vi ikke uenige. En lov må formodes at omfatte præcis, hvad lovteksten beskriver. Hverken mere eller mindre.

Hurtig handling

FACE bliver på trods af den ultra-korte tidsfrist opmærksomme på ændringsforslaget og når at kontakte de politiske grupperinger i parlamentet med en advarsel om forslagets mulige konsekvenser inden afstemning. Resultatet er, at det vilde ændringsforslag bliver massivt nedstemt med 449 stemmer imod, 186 stemmer for og 53 parlamentarikere der af forskellige årsager vælger at stemme blankt.

Hvad der kunne ligne et forsøg på at snigløbe jagten under dække af hektisk COVID-19 aktivitet blev altså kvalt i opløbet. Dermed kunne historien egentlig godt være endt, men der kom en form for efterspil.

Den 17. april redegør FACE kortfattet for forløbet på deres hjemmeside. I Nordisk Safari Klub følger vi trop på vore forskellige Facebookplatforme samme dag og dagen efter. Nogle dage senere opstår der i Sverige debat omkring hvilke svenske parlamentarikere der stemte for forslaget, og hvad deres begrundelser var. Det bemærkes, at Sverige Demokraterne – som hører til på højrefløjen – stemte for forslaget og de forsvarer den beslutning med, at det var en stemme ”imod Kina”. På Facebook-gruppen ”Green Team” spørges der ind til de danske parlamentarikeres stemmer. Jeg får fat i stemmeopgørelserne fra EU.

Den 23. april offentliggør vi at syv af de ialt 14 danske EU parlamentarikere stemte FOR forslaget om et totalforbud imod hold af, handel med, import af og konsumption af vildtkød, som var til afstemning torsdag den 16. april. Vi sætter ligeledes navne og partier på parlamentarikerne, som stemte for:

Nikolaj Villumsen (Ø)

Kira Peter-Hansen (F)

Margrethe Auken (F)

Niels Fuglsang (A)

Christel Schadelmose (A)

Marianne Vind (A)

Peter Kofod (O)

En kende provokerende fortsætter vi: ”En fremtidig stemme på enten Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti er med andre ord en stemme IMOD jagten, som vi kender den.” Danske parlamentarikere fra Venstre, Radikale Venstre og Konservative var blandt dem, som stemte imod forbuddet. Søren Gade (V) undlod at stemme.

De danske parlamentarikeres reaktion

Den 24. april skrev jeg direkte til samtlige de politikere som stemte for ændringsforslaget. Jeg hører nærmest øjeblikkeligt fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Marianne Vind (A) – som i øvrigt selv er aktiv jæger – skriver bl.a.: ” Hverken jeg, mine dansker partifæller i Europa-Parlamentet eller vores parti har nogen intention om at forbyde indtagelse af vildtkød. Vi ønsker derimod, at man får sat en stopper for de markeder, hvor virus som corona får gode vilkår for at mutere og sprede sig mellem vilde dyr og mennesker.”

Altså INGEN intentioner om at gøre det sværere for jagt og jægere fra Socialdemokratiets parlamentsmedlemmer.

Peter Kofod (O) skriver: ” Jeg kan glæde dig med, at hverken jeg, eller partiet, har noget som helst imod jagt. Da vi i torsdags stemte om flere hundrede ændringsforslag, er jeg ved en fejl kommet til at krydse af forkert, og har derfor selvfølgelig ændret min stemme efterfølgende, så jeg (og Dansk Folkeparti) selvfølgelig stemmer IMOD ændringsforslaget.”

Altså heller ikke fra Dansk Folkeparti nogen vaklen i opbakningen til jagt.

Jeg hører også fra Nikolaj Villumsen (Ø), som sidder i den gruppe i parlamentet, hvorfra ændringsforslaget kom. Han skriver: ”Jeg vil blot lade dig vide, at vi har ændret vores stemmeafgivelse, da am79 ikke er tilstrækkeligt præcist ift. hvad vi ønsker: nemlig at lave begrænsninger ift. zoonose-risiko (hvor sygdomme overføres fra dyr til mennesker), så risikoen for tragedier, som vi ser i øjeblikket med pandemier som Corona/COVID-19 og epidemier på generelt plan, bliver stærkt begrænset.” og videre ”Der skal imidlertid ikke være den mindste tvivl om, at vi absolut ingen intentioner har om at ramme sund og bæredygtig jagt. Dette er ikke præcist formuleret i am79 og derfor har vi rettet vores stemmeafgivelse til at stemme imod ændringsforslaget.”

Enhedslisten har altså heller ingen intentioner om at ramme jagten og har i lyset af det ændret deres stemme.

Slutteligt hører jeg fra SF’s to parlamentsmedlemmer, som skriver: ” SF vil ikke forbyde jagt, hverken i Danmark eller Europa. Som vi og mange andre læser ændringsforslaget, handler det ikke om alle vilde dyr (og ikke noget man jager i Danmark), men derimod mere eksotiske dyr såsom skildpadder, næsehorn osv. Margrete og Kira stemte derfor oprindeligt for forslaget, men på baggrund af den tvivl der efterfølgende er opstået, har de besluttet at stemme blankt. Med den begrundelse at de er enige i intentionen bag ændringsforslaget, men samtidig er ændringsforslaget for uklart formuleret.”

SF er dermed heller ikke ude efter Europas jægere og har som Dansk Folkeparti og Enhedslisten ændret deres stemmer.

Jagtsagen er styrket

Alt i alt kan vi derfor (med stor glæde) konstatere, at samtlige syv danske parlamentarikere, som stemte for ændringsforslaget den 16. april på meget tydelig vis har understreget, at de på ingen måde er ude på at skade jagten ved at forbyde indtagelse af vildtkød. Fire af de syv har desuden ændret deres stemmer på forslaget, så de ikke længere stemmer for. De danske partier arbejder ikke imod bæredygtig jagt. Det er fantastisk at opleve, hvordan jagtspørgsmålet faktisk hæver sig over blokpolitikken og ikke mindst, hvor åbne de danske parlamentarikere har været for konstruktiv dialog.

I virkeligheden handler hele forløbet efter afstemningen kun om signalværdi. Forslaget blev jo – med stor majoritet – nedstemt og der var derfor ingen risiko for, at det blev ophævet til lov. Ikke desto mindre er det væsentligt, at vide, hvor de danske parlamentarikere står i forhold til jagten – vi går jo løbende til valgurnerne.

Uanset om forslaget blev stillet med intentioner om reelt at lukke for jagt, fiskeri og bærplukning, eller om det bare var et uheldigt formuleret forslag med de bedste intentioner om udelukkende at ramme den risikobetonede handel med levende vilde dyr til konsum, som det sker på wet-markets i bl.a. Asien og Afrika, så viser hele sagen, hvor hurtigt tingene kan udvikle sig i alle retninger i Bruxelles. En tumultagtig situation, masser af forslag at tage stilling til på kort tid, en uklar formulering og pludselig kan man stå med et reelt problem. Da jeg interviewede generalsekretæren for FACE – Dr. David Scallan – om sagen, fortalte han, at det var deres vurdering at 80% af al lovgivning som påvirker jagten i EU-lande havde sin oprindelse i EU-parlamentet. Det drejer sig om alt lige fra naturbeskyttelse over våbenlovgivning til fødevarehåndtering og hundehold for blot at nævne nogen få eksempler. Parlamentets arbejde er derfor alt andet end ligegyldigt i relation til vores passion og sagen her beviser om noget, at FACE er nærmest uvurderlig som vagthund i forhold til arbejdet i EU.

Jeg har kontaktet de to forslagsstillere Manon Aubry og Martin Schirdewan om deres intentioner med ændringsforslaget – Amendment 79 – men jeg har i skrivende stund ikke modtaget svar.