Efter en del debat i Sverige, hvor politiet har antydet, at jagt og skytteforeningsvåben på forskellige måder glider over i, og anvendes af, kriminelle miljøer, slår en forsker nu fast – en gang for alle – at tyverier af jagtvåben er yderst sjældne ,og at jagtvåben næsten aldrig dukker op i kriminelle miljøer.
Debatten i Sverige udspringer af svensk politis forudsigelige ønske om færre private våben og mere kontrol. En holdning hos politiet som heldigvis ikke er ligeså udtalt i Danmark, men absolut ikke fjern fra en dansk tilgang, hvor man kriminaliserer håndværkere med hobbyknive og fiskere på vej på arbejde, fordi der stikkes med kniv i afgrænsede, socialt belastede, kredse.
En af dem der har forsket i hvorvidt jagtvåben glider over i, og anvendes i, kriminelle kredse er Erik Lakomaa fra den svenske Handelshøjskole i Stockholm (Stockholm School of Economics). På baggrund af et studie han publicerede for en del år siden, slår forskeren fast, at det er myte, at jagtvåben dukker op i kriminelle kredse, og derfor på en eller anden måde kan blive et problem for samfundet.
”Mine undersøgelsen viser klart, at der ikke er noget videnskabeligt belæg for at påstå, at stjålne private våben anvendes til kriminalitet. Antallet af stjålne jagtvåben er forsvindende lille, og jagtvåben er ikke efterspurgte i kriminelle kredse. Da jeg undersøgte antallet af våbentyverier, fandt jeg, at der i gennemsnit blev stjålet våben en gang, for hver gang indbrudstyve brød ind i våbenejeres hjem 65 gange.” konkluderer Erik Lakomaa efter at have undersøgt sammenhængen mellem indbrud og våbentyverier.
Forskeren opfatter det totale antal jagt og skytteforeningsvåben, der stjæles i Sverige som minimalt og fortæller, at de få stjålne våben kun yderst sjældent ses i forbindelse med anden kriminalitet. Samtidig ses kun enkelte tilfælde, hvor det er jægeren eller våbenejeren selv, der anvender våbenet til kriminaliteten.
I Danmark har politiet ikke direkte formuleret en ”lækageteori” om at jagt eller skytteforeningsvåben siver ud i kriminelle miljøer, men er – sammen med en del danske politikere – næppe uenige i at våben i private hænder er mistænkeligt, og på en eller anden måde og skal minimeres. Fortsætter man ad den vej, på baggrund af myter om jagtvåben hos kriminelle, svarer det ifølge Erik Lakomaa til at basere cancerbehandling på hjemmesider om homøopati (naturmedicin).
Mistænkeliggørelsen af våben hjemme hos borgerne holder næppe op, men næste gang du hører teorier om, at jagtvåben bliver stjålet og brugt til kriminalitet så henvis den stakkels uvidende til Erik Lakomaa`s rapport. Du kan læse den her.
Læs også: Hvorfor dog vælge en riffel, der kun giver dig et enkelt skud?
