Sponseret af
Det giver næsten sig selv, at forskellige landbrugsafgrøder i vækstsæsonen udgør en lækkerbisken for vildsvin. Dyrene opsøger de forskellige afgrøder på forskellige stadier af væksten. Havre og hvedemarker får gerne besøg, når kernerne er fyldte med saftig og sød ”mælk”. Majsmarkerne hjemsøges hyppigere, når kolberne er store nok til at udgøre et lækkert måltid og græsflader på enge, i haver, på golfbaner og kirkegårde får altødelæggende besøg, når stankelbenslarver og andet kryb imellem græsrødderne frister vildsvinene til et kærkomment og velsmagende proteintilskud.
I efteråret og et stykke ind på vinteren frister frugt, nødder og olden fra eg og bøg. Har vildsvinene opdaget en velsmagende og tilstrækkelig foderkilde, kan det være næsten umuligt at lokke dem ind til foderpladsen, hvis de ikke i forvejen er vant til at komme der nat efter nat.
I betragtning af den intensitet vildsvinene jages med, skal man heller ikke være blind for, at grisene også fristes af andre jægeres forsøg på at lokke dem ind, og igen gælder det naturligvis, at foderpladserne med de mest attraktive tilbud står højest på grisenes ønskeliste. Det handler med andre ord om – i al venskabelig konkurrence med nabojægerne – at skabe den bedste ”griserestaurant” i området.
Majs på foderpladsen er ikke altid nok
Vi har tidligere været inde på, at foderpladsens vigtigste kvalitet, set med vildsvineøjne er, at der er lækkerier – i form af særligt delikate snacks – at finde nat efter nat. I lyset af, hvor lidt der faktisk “udfodres”, burde vi nok snarere betegne foderpladserne som “snack-pladser” – det handler jo ene og alene om at lokke grisene til og ikke om at tilskudsfodre dem.
Læs også: Åteljakt på vildsvin – Skab en velfungerende foderplads
Som vildsvine-snack er majs nærmest enerådende, fordi grisene kan lide det, det er næringsrigt, og det er nemt at håndtere i forhold til transport og fodring. I perioder, hvor der ikke er så mange fodertilbud i naturen, det er mest vinter og tidligt forår, vil en simpel majsfoderplads typisk tiltrække grisene langvejs fra.
På andre tider af året er majs helt enkelt ofte ikke attraktivt nok. Heldigvis findes der råd for det.
Bøgetjære som lokkemiddel er et hit
Vildsvin elsker bøgetjære. Ingen ved præcis hvorfor, de er så pjattede med denne stærkt lugtende og ekstremt klistrede substans, men det er et ubestrideligt faktum, at grisebasserne elsker det. Når tjæren smøres på et træ, som man er parat til at ofre for sagen i umiddelbar nærhed af foderpladsen, vil vildsvinene opsøge træet og gnubbe sig op af det, til al tjæren er slidt af. Kombinationen af en kvalitetstjæres karakteristiske og kraftige lugt kan lokke vildsvin ind fra stor afstand, og når først de har fundet tjæretræet, finder de automatisk foderpladsen, og på den måde er det enklere både at få nye svin ind på foderpladsen og holde på dem, som allerede kommer der.
Det SKAL være bøgetjære. Andre former for tjære har slet ikke samme effekt – heller ikke selv om det lugter ret ens i vores næsebor. Det er vigtigt at bruge et træ (harpiksfyldt) og ikke en stor sten eller en hegnspæl, da grisene let skader sig på alt muligt andet end træer. Ornerne bider og flår i barken på tjæretræet med deres tænder. Det er ikke så praktisk på en sten.
Lokkemidlet bør doseres regelmæssigt
Tjære er et billigt og beviseligt effektivt lokkemiddel, som bør findes på enhver foderplads til vildsvin. Der er imidlertid nogle udfordringer med tjære. Først og fremmest er det bøvlet at håndtere. Det er ekstremt klistret og har en tendens til at havne på hænder og tøj næsten uanset, hvor forsigtig man er. Når først det sidder der, er lugten og pletterne nærmest umulige at vaske væk. Desuden bliver tjæren ekstremt tyktflydende i koldt vejr. Om vinteren i en sådan grad, at det er vanskeligt at få ud af dunken. Desuden fungerer tjæren kun i en begrænset periode, inden den dunster af og mister sin lokkeeffekt. Derfor skal den optimalt set smøres ud med jævne mellemrum – gerne en gang om ugen.
I teorien er den smarte løsning på den udfordring en tjæreautomat, som doserer en passende mængde tjære med f.eks. en uges mellemrum, monteret på stammen af tjæretræet. Det ville betyde, at tjæren bliver doseret til tiden, og at der er langt mindre håndtering med det. Tjæren ville faktisk strække længere, fordi man som jæger har en tendens til at påføre mere end nødvendigt. Desværre findes der ikke p.t. en rigtig affektiv tjæreautomat på markedet. Der arbejdes imidlertid på løsninger på flere fronter, så med lidt held er det et stykke nyttigt udstyr, vi snart ser i handlen.
Der findes et effektivt lokkemiddel, som nærmest kan betragtes som en forbedret udgave af tjære. Det er produktet ”Suhlengold” fra det tyske firma Attratec, som er et tjærebaseret blandingsprodukt med en mere tyndtflydende konsistens. Det er lettere at håndtere, det lokker vildsvinene meget effektivt til, og det er let at dosere uanset, hvor koldt det bliver.
Naturligvis er det en del dyrere pr. liter end ordinær bøgetjære, men det er typisk totalt set langt billigere og bedre at køre med Suhlengold end at bøvle med bøgetjære og pensel.
Karameller eller vingummier som lokkemiddel?
Udover tjære findes der mængder af lokkemidler med forskellige aromaer til at friste grisene med. Vanilje, karamel, valnødder, hasselnødder, kirsebær, anis, æbler, rådne fisk og alverdens blandinger af alt muligt findes på markedet. Men hvad skal man vælge?
Vildsvin er ikke stort anderledes end mennesker, når det kommer til snolder. Nogle gange har de lyst til karameller, og andre gange er valnødder helt uimodståelige. Det er nærmest umuligt at udpege nogle få stykker som værende universelt bedre end de andre. Det er præcis som med fluefiskere, der sjældent med sikkerhed kan sige om bækkens ørreder foretrækker de røde eller de grønne fluer i æsken. Man må helt enkelt prøve sig lidt frem og gerne variere udbuddet over tid. Restauranter, som fornyer sig, får også nye kunder i butikken.
Peberkager og majsbomber
Ud over skræddersyede lokkemidler kan man også benytte sig af mere lavpraktiske løsninger. En simpel men effektiv løsning er at købe en billig dåse ”pepparkakor” (koster omkring 15 SEK), kvase dem og sprede dem på foderpladsen, når man er der. Vildsvin elsker det, men effekten holder kun til, at der er spist op.
Et andet lokkemiddel, som man enkelt kan lave selv, er en såkaldt ”majsbombe”. Fem kilo majs, et kilo sukker og en pakke bagegær i en spand dækkes med håndvarmt vand (ikke for varmt) og sættes til gæring – mindst en uge, men gerne en måned. Før servering tilsættes en mørk øl. Det elsker grisene. Majsbomber kan også købes ”klar til brug”. Spørg evt. din lokale jagtforretning.
Majsbomben kan serveres direkte på jorden, i et trug eller – og hvis man vil beskæftige svinene på pladsen – i et hul boret med et jordbor (der kommer et stort krater).
Sukkerroer er også populære på foderpladsen, og de holder sig nogenlunde selv i frostvejr. De bliver først smattede, hvis de fryser til -8 grader celsius eller koldere inden de tør op. Jo mere smattede de bliver, desto mere værdsættes de af vildsvinene.
Jeg bruger først og fremmest de ”eksotiske” lokkemidler (altså alt udover tjære og Suhlengold), når jeg vil starte en plads eller lokke nye rotter vildsvin ind til en eksisterende plads. Det er ikke hver dag, at jeg holder åbent i slikbutikken. Det øger også chancerne for gris i fryseren, hvis man nogle få dage forud for jagt optrapper lokkeindsatsen.
Lokke eller ej?
Der findes intet entydigt svar på, om det betaler sig at satse på lokkemidler udover majs og tjære. Er de øvrige tilbud til vildsvinene i området ikke så overvældende, har man under alle omstændigheder en attraktiv foderplads med ovennævnte. Er der konkurrence fra afgrøder og mere sofistikerede foderpladser, må man oppe sig lidt. Prøv dig frem!