Madens Folkemøde giver den vilde mad ekstra plads i årets program

Workshops med vildt til hverdag, sanketure, forlægning af forskellige typer vildt og talks om den vilde natur som del af vores madsystem. Når Madens Folkemøde løber af stablen den 3.-4. juni, fylder den vilde mad ekstra meget i programmet. Madens Folkemøde foregår på Engestofte Gods, der ligger midt i Naturpark Maribosøerne på Lolland.

- Annonce -

Pressemeddelelse 

I år har vild mad fået en særlig plads i programmet på Madens Folkemøde. De senere år er der nemlig kommet en øget interesse hos danskerne i forhold til at bruge naturen. Både rekreativt til at løbe, cykle og gå i. Men også til at gå på jagt og til at sanke, hvor danskerne kommer i direkte forbindelse med den vilde natur og høster af dens ressourcer.

Den vilde mad er derfor ikke til at komme udenom, når Madens Folkemøde samler maddanmark til de vigtige samtaler om vores mad.

Den vilde mad taler ind i tidens store spørgsmål om, hvordan vi skal producere vores mad i fremtiden. Og om vi udnytter naturens ressourcer for meget? Eller for lidt? På Madens Folkemøde skal vi undersøge den vilde mad som grundsten til et bæredygtigt madsystem i Danmark. Sammen med eksperter på alt fra spiselige urter til forlægning af vildt og tilberedning af kødet over åben ild, gør vi danskerne klogere på den vilde natur omkring os. Det bliver vildt – i bogstaveligste forstand, udtaler Kasper Fogh Hansen, formand i Foreningen Madens Folkemøde.

Årets program afspejler et udpræget fokus på naturens næringskilder og bæredygtighed, og særligt de vilde grøntsager, dyr og urter har fundet deres vej ind i de velsmagende arrangementer, som gæsterne på Madens Folkemøde kan gå ombord i.

Et vildt program

Fredag den 3. juni er tematikken vildt til hverdag samt udskæring af både hårvildt og fuglevildt, når kok og madskribent Christine Bille inviterer til workshops. I workshoppen Vildt til hverdag – udskæring af vildt bliver deltagerne klogere på, hvordan man kan bruge hele dyret, mens Vildt til hverdag – enkel og let hverdagsmad giver tilhørerne tips til enkle og lette hverdagsretter med vildt. Er man mere til det grønne køkken inviterer Sanketure.dk til smagning af vilde urter, der kan sankes både i urtehaven, skoven eller i vejkanten.

Fredag aften står kokken Kevin Kroløkke, der blandt andet har stået i køkkenet hos Bæst i København, bag Folkemødemiddagen i den smukke lade. Han serverer en menu med sommerbuk tilberedt over åben ild til de 340 spisende gæster.

Lørdag den 4. juni er der fokus på jagt og natur, når Rane Willerslev, professor i social antropologi og direktør for Nationalmuseet, fortæller historier om jagt og vildt, mens slagter Michael Museth sørger for smagen af det vilde fra bål.

I debatten Når vi høster naturens overskud undersøger Per Kølster, Frank Erichsen, Niels Plum, Nina Fay Christensen og Franz Holmberg de vigtige spørgsmål, der rejser sig, når den vilde natur indgår i vores fødevaresystem i forbindelse med jagt og sankning.

Sammen med Fanny Møller kan folkemødegæsterne lære om kaniner i køkkenet til indslaget Kan man spise et dyr, der har et navn? Kaniner til kæl og kasserolle.

I Maribosøerne ligger Borgø, og sammen med Nina og Thomas fra sanketure.dk kan gæsterne sejle ud til øen og under kyndig vejledning sanke vilde urter.

Og er man mere sulten, laver Mette Karin Pedersen, der også går under navnet Jægerinden, to workshops – Forlægning af vildt og tilberedning af vildt over bål samt Vildt over bål – hvor hun skærer ud, fortæller og tilbereder vildt til både store og små.

Madens Folkemøde afholdes for tredje gang den 3. og 4. juni 2022 i smukke omgivelser på Engestofte Gods på Lolland.

Det fulde program findes på www.madensfolkemode.dk/program.

Del artiklen hvor du vil:

- Annonce -
- Annonce -

Seneste nyheder

- Annonce -
- Annonce -

På jagt

Rypejagt i Canada

I det vildtrige Canada er der ikke mange, der går på rypejagt – det sker mest tilfældigt under anden jagt. Udlændinge er ofte mere interesserede i den traditionelle form for rypejagt end landets egne indbyggere.

Standhals i elgdrevet

Ude bag Kalixelvens imponerende vandmasser, finder man elgterræner af første klasse. I disse skove jager Robert Ramstad.

Dansk jæger skal i retten efter at have skudt køer

Den danske jæger, som sidste år skød tre stykker skotsk højlandskvæg under en vildsvinejagt nord for Kalmar, skal nu for retten i Sverige. Jægeren...
- Annonce-
- Annonce -
- Annonce -

Våben

Riffelskydning – Sådan tager du højde for vindens påvirkning

Vind er riffelskyttens største udfordring. Dels fordi vinden er svær at vurdere i praksis, og dels fordi effekten af vinden selv på relativt korte skudhold er for stor til at ignorere. I forhold til vinden er der ingen nemme løsninger – viden og erfaring er altafgørende!

Lyddæmper tilbagekaldes

Har du en lyddæmper af mærket Ase Utra model Radien med produktionsmåned 06/20 og 07/20, bør du få den ombyttet hos forhandleren. 

Våbenhandlere overvejer erstatningssag imod staten

En hel branche er i knæ. Tabene opgøres i mangecifrede millioner og konkurser truer. Alt sammen som følge af kaoset omkring politiets nye våbenregister. Alle forsøg på at råbe de ansvarlige myndigheder op har hidtil været forgæves.

Nye forklaringer fra politiet omkring våbenregister-skandalen

Skandalesagen om politiets nye våbenregister ruller videre med uklare forklaringer og uden udsigt til normale sagsbehandlingstider i indeværende kalenderår. Imens akkumuleres store tab i en presset jagtbranche.

Politiets våbenregistrerings-system er IKKE forsinket

Politiet har hidtil foregivet, at det nye våbenregistreringssystem, burde have fungeret, da man tog det gamle ned. hvilket inddirekte peger på systemleverandøren som synderen. Men er det nu også sandt?
- Annonce-
- Annonce -

Jagthunden

- Annonce-
- Annonce -

Seneste magasiner