Mad spiller en rolle i den hurtige spredning af afrikansk svinepest i en række europæiske lande. Senest vurderede myndighederne, at det overraskende udbrud af svinepest i Midtsverige sidste efterår skyldtes, at dyrene havde tilgang til en losseplads med blandt andet madrester, hvor de blev inficeret.
Hvis uopvarmet mad eller madrester fra inficerede dyr fodres til eller indtages af ikke-inficerede dyr, kan virussen også spredes til tidligere ASF-frie områder og videre til lokale tamsvinepopulationer. I lang tid har man antaget, at smitten også kunne overføres via grisefoder, vand og andre materialer. Derfor iværksatte Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA) et internationalt forskningsprojekt for at finde ud af, hvor farligt svinefoder er med i relation til smitte. Også Det tyske Føderale Institut for risiko analyse og Friedrich Loeffler Instituttet i Tyskland samt den svenske Veterinærmedicinsk anstalt deltog i projektet.
Undersøgelsen har nu gjort det klart, at spredning af ASF-virus gennem foder kun kan forventes i absolutte undtagelsestilfælde. “Selv efter at have tilsat store mængder af den infektiøse virus til forskellige foder- og strøelsesmaterialer, var der ingen infektiøs virus i foderet efter et stykke tid, fortalte projektkoordinator Dr. Sandra Blome fra Friedrich Loeffler instituttet i forbindelse med præsentationen af undersøgelsens resultater.
”Efter længere tids opbevaring af det smittede foder blev smitsomt virusmateriale blev kun fundet i nogle prøver af koldlagrede foderroer og kartofler. Dette skyldes sandsynligvis det faktum, at ASF-virus er særligt stabil i kolde temperaturer og fugtige miljøer.” sagde Sandra Blohme. Projektet giver ny viden omkring Afrikansk svinepest, som er vigtig i bekæmpelsen af den ubehagelige sygdom. Ud over de to tyske institutter har det svenske Statens Veterinärmedicinska Anstalt (SVA) deltaget i projektet, der blev finansieret af EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed).
Der blev undersøgt 14 forskellige foder- og strøelsesmaterialer: græs, græsensilage, hø, bark, tørv, flis, majsensilage , raps, byg, hvede, havre, halm, kartofler og foderroer. Materialerne blev tilført ASF-virus og opbevaret ved forskellige temperaturer i op til ni måneder. Prøverne blev så undervejs undersøgt på forskellige tidspunkter for virus af afrikansk svinepest.
