Stigende regulering og kontrol er ikke kun et fænomen, som danske jægere har oplevet de seneste årtier. Også i flere andre europæiske har myndighederne har disse stramninger nået nye højder, når det gælder jagtvåben.
Britiske myndigheder afprøver for tiden særlige spørgeskemaer til brug, når jægere og sportsskytter søger om tilladelse til våben. Skemaerne er rettet til jægernes koner, samboer eller partnere og skal anvendes til at advare myndighederne, hvis ansøgeren er en skidt fyr/dame.
Systemet betyder, at jægeren skal opgive kontaktoplysninger på sin partner i forbindelse med sagsbehandlingen af våben (I Storbritannien skal våbentilladelser fornys hvert femte år). Partneren får derefter tilsendt et skema, som skal udfyldes eller vedkommende bliver kontaktet af Politiet på andre måder (hvis jægeren er særligt farlig). Her spørges blandt andet ind til, om jægeren/skytten har talt om selvmord, om han/hun slår sin partner, om jægerens partner vurderer at han/hun ville søge hjælp, hvis han var psykisk syg. Der er også spørgsmål som en endnu mere underholdende. Blandt andet: Ville din partner (jægeren) nogensinde skade et dyr, samt har ansøgeren om en våbenlicens en fascination af kriminelle?
Ud over at der sikkert er blevet plads til en hel del billige grin rundt omkring i stuerne, må man formode at de britiske jægere ikke finder det udelt morsomt at skulle mistænkeliggøres i deres egne familier. Myndighederne synes derimod, at det er en god og farbar vej.
Der er naturligvis ingen tvivl om, at der i dag i mange lande er mere farlig kriminalitet, end der var for 30 år siden, og at politikerne derfor desperat prøver at virke handlekraftige. Men tal fra The British Crime Agency viser ikke en markant stigning i antallet af skudepisoder i disse år og nævner slet ikke jagtvåben som et særligt problem – og meldingerne fra de britiske myndigheder tyder da også på, at der ligger andre motiver bag ordningen. Myndighederne ser nemlig Projekt Titanium, som det nye tiltag kaldes, som en mulighed for at afsløre partnervold i de britiske hjem.
Hvorfor, jægeres partnere skulle være mere udsatte for vold end andre, er der ikke umiddelbart en forklaring på. Muligvis tror man, at de ganske få tilfælde af partnervold, der måtte være i jægerfamilier (næppe markant flere end i alle andre familier) kan blive alvorligere ved at der er våben i hjemmet. I så fald er det i hvert fald ikke muligt at finde forskning eller undersøgelser, der bekræfter det. Tværtimod viser en ældre svensk undersøgelse at jagtvåben ikke er overrepræsenterede i kriminalitets-statistikkerne i vores naboland.
Heller ikke i dag, hvor der er flere hundrede skudepisoder om året i Sverige, optræder jagtvåben som et væsentligt problem. De kriminelle foretrækker helt andre kalibre.
Indtil videre testes det nye system i fem amter: Cambridgeshire, Hertfordshire, Gwent, London og Bedfordshire, men alt tyder på, at det skal udrulles i hele Storbritannien.
Frem til marts har 5.000 partnere svaret på spørgsmål om deres mand/kone/partner siden ”Projekt Titanium” iværksattes sidste år. Facit er foreløbig, at syv tilladelser er blevet nægtet på baggrund af spørgsmålene.
De britiske jægere skal have fornyet deres våbentilladelser hvert 5 år, men forskellige grupper af aktivister og våbenmodstandere argumenterer for, at det skal ske en gang om året.
