På jagt med hængekøje

Hængekøjen har i de senest år oplevet en regulær renæssance, og en moderne hængekøje til overnatning i naturen kan ofte være andre overnatningsformer langt overlegen - det kommer jægere og andre friluftsfolk til gode. 

Den gode gamle hængekøje har i årtusinder givet komfortabel og livgivende nattesøvn til alle lige fra naturfolk og vandringsmænd til søfolk, soldater, bønder og konger. Konstruktionen er enkel, den pakkes let, og er nem at have med over alt. Vi ved alle hvordan en hængekøje ser ud. Sådan har det altid været, og sådan vil det nok altid være. Der er bare nogen opfindelser, der er perfekte fra starten af, og som det er svært at forbedre på.

Og dog. De seneste par år har den traditionelle hængekøje nemlig undergået en næsten revolutionerende forvandling. Moderne materialer, nye ophængningssystemer, metoder til isolering, integreret tilbehør som myggenet, og overdækning, der skærmer for vejr og vind, har givet den gamle trofaste hængekøje en nok lidt uventet renæssance. Over hele verden har friluftsfolk, vandrere, spejdere, jægere og andre, der nyder at tilbringe tid i naturen, nemlig genopdaget hængekøjen, og teltet, der tidligere var den foretrukne overnatningsform, ligger nu på hylden og samler støv. Har man først prøvet at overnatte i en hængekøje under træerne i skoven, så er der ingen vej tilbage.

DD Frontline Hammock med myggenet koster 449 kr. på UrbanOutdoor.dk

Fordelene ved den moderne hængekøje er da også til at få øje på.

  1. Komfort

Langt de fleste oplever, at de sover langt bedre i hængekøjen. Med hængekøjen undgår man nemlig mange af de udfordringer, der kan være, når man overnatter i telt. Det kan være svært at finde en teltplads, der er tilstrækkelig plan, og ofte ligger man på sten eller rødder, eller også skråner pladsen en smule. eller der er vådt og smattet. Alt det undgår man med en hængekøje. Pludseligt er det underordnet hvordan forholdene er i jordhøjde. Blot der er to træer elle pæle, så kan man ligge godt. Væk er også teltets problemer med kondens, og ”telthørm” er en saga blot.

  1. Flere overnatningsmuligheder

Det giver næsten sig selv. Når du ikke behøver at lede efter en telt lads, der er tør og plan, så er der pludseligt mange flere steder, der egner sig til overnatning. Der skal som sagt blot være to træer, ellen andet fast punkt til ophængning.

  1. Mobilitet

En moderne hængekøje til overnatning i naturen, udstyret myggenet, ophængningsliner og konstrueret med dobbeltlags stof til isolering, vejer ikke meget mere end 1 kg, og fylder ofte ikke mere end du kan have den i en stor lomme. Det er der ikke mange telte, der kan konkurrere med. Den er altså let at have med, fylder lidt i bagagen og den er ikke den, der giver dig ondt i ryggen, hvis din bagage er for tung.

  1. Let at anvende

Ophængning og nedtagning forgår hurtigt og enkelt, og langt hurtigere end teltet, der med et væld af barduner og pløkker, kræver lidt tid at sætte op og pakke ned igen.

Hennessy Hammock Explorer Deluxe Asym Zip koster 1.750 kr på UrbanOutdoor.dk

Hængekøjen på jagt

Det er ikke svært at gennemskue, at hængekøjens indlysende fordele også kan komme os jægere til gode.

Mange har allerede opdaget, at hængekøjen kan være en fordel, når der skal jages. Det gælder hvad enten vi skal bruge et sted at overnatte, efter en lang, strabadserede dag, eller vi blot ønsker et sted at slappe lidt af, inden skumringsjagten begynder.

Hængekøjen giver også mulighed for at overnatte direkte på jagtpladsen. Dermed undgår du at skulle bevæge dig igennem terrænet, eksempelvis i de tidlige morgentimer, for at komme på plads inden solopgang. Du kan altså tage ud på dit yndlingsrevir om eftermiddagen, sætte hængekøjen op, og jage til solnedgang. Så kryber du til køjs, får en behagelig nats søvn, vågner veludhvilet næste morgen inden solopgang, og kan komme på plads uden at lave støj og trykke vildtet bort.  Sådan går det i den ideelle verden, i hvert fald. Skal det virke, bør du naturligvis kende terrænet og vildtets bevægelsesmønster godt.

Mangler der træer? Intet problem. Visse hængekøjer kan også anvendes som bivuak. Her er det DD Superlight Jungle Hammock

Er du på anstandsjagt i et område, hvor der ikke er skydestiger og tårne, og har du ikke medbragt en jagtstol, vil hængekøjen ofte kunne sættes op, således at du har en komfortabel  stol. Med den rigtigt opsætning, vil den kunne dreje, således at du fra siddenede stilling vil kunne følge vildtets bevægelse gennem skudfeltet. Det betyder at du minimere dine egne bevægelser og dermed risikoen for at blive opdaget, samtidig med at sparer på kræfterne ved at vente i siddende stilling.

Alt i alt kan hængekøjen være en godt og anvendeligt stykke udrustning, at have ved hånden hvad enten der er tale om en enkelt overnatning på dit hjemlige revir, eller du skal på flere dages tur i vildmarken. I begge tilfælde kan en moderne hængekøjes versatilitet, komfort og håndterbare størrelse være andre alternativer langt overlegen.

Hvad skal jeg se efter

Som med alt muligt andet, kan det være forvirrende at vælge et nyt stykke grej. Der er mange muligheder, konstruktioner og alternativer – og hvad har du egentlig brug for?

Åndbarhed

Visse hængekøjer er fremstillet i materialer, der er åndbare. Andre i materialer der er vandtætte. De vandtættet kan være en fordel, hvis du regner med at skulle bruge den i områder hvor der ikke altid er træer. Den vil så ofte kunne omdannes til en bivuak, og så kan det være rart at der ikke kan trænge fugt igennem fra bunden. Hængekøjer der er fremstillet i vandtæt materiale, kan dog have den ulempe at der kan opstå noget kondens indvendigt, da den fugtige luft fra kroppen kan have svært ved at slippe væk. Den udfordring oplever man ikke eller kun sjældent med en hængekøje i åndbart materiale. Denne type vil naturligvis også kunne anvendes som bivuak, men så bør underlaget være tørt, eller også bør man lægge en vandtæt presenning under.

Med eller uden myggenet

Hvis du overnatter på et sted eller en årstid, hvor der er mange insekter, er det en indlysende fordel at have et myggenet. Omvendt er det, hvis der ingen insekter er. Så kan det være rart at undvære myggenettet, da det dermed er nemmere at komme ind og ud af køjen, og samtidig har man helt frit udsyn. Så om du skal have en hængekøje med eller uden myggenet må afhænge af dit behov. Hvis du ønsker at kunne begge dele, findes der modeller hvor myggenettet kan fjernes helt, når der ikke er brug for det.

Hvis du altid har brug for myggenet, findes der derimod modeller hvor myggenettet er fastsyet til hængekøjen hele vejen rundt. Går du op i at din udrustning skal være let, kan det også være en vægtbesparende løsning idet aftageligt myggenet ofte er monteret med lynlås i hele hængekøjens længde og gerne på begge sider, hvilket føjer lidt til vægten.

Særligt i myggessæsonen er et myggenet på hængekøjen stort set uundværligt.

Dobbelt lag hængekøjestof

Du bør overveje om din hængekøje skal være med 2-lags stof eller blot enkelt. Hængekøjer konstrueres med 2 lag, for at man kan skyde et isoleringslag ind mellem stoffet. Det kan være et tæppe, liggeunderlag, spaceblanket eller andet, der kan isolere. På vore breddegrader er den næste altid nødvendigt at tænke isolering. For de fleste vil det kun være på lune sommernætter, hvor temperaturne nærmer sig 20 grader, at isolering kan undværes. Ved lavere temperaturer vil man opleve afkøling af liggesiden, som hurtig vil opnå samme temperatur som luften. Det gælder uanset om du ligger i en sovepose med høj isoleringsgrad. Isoleringsevnen reduceres nemlig på undersiden, hvor kropsvægten trykker soveposens fibre flade.

Du kan dog også have isolering i en hængekøje med 1-lags stof. Så har du blot isoleringen inde i køjen. Det fungere fint for mange, men kan have en tendens til at rutsche lidt rundt.

Ophængningssystem

Du bør checke om din hængekøje leveres med ophæng. Hvis ikke skal det købes separat. Som minimum er det en god ide at gå efter ca 5 m ophængningsline i hver side. Det kan være et simpelt stykke stærk line eller webbing, der blot bindes om træer eller andet ophængningspunkt. Mere avancerede løsninger inkludere karabiner, whoopie slings og tree huggers. Tree Huggers er bredere stykker webbing/bånd med særlig høj trækstyrke, og som fordeler belastningen over et større stykke på træets bark, således at du undgår at skade træerne. Det er et billigt og ofte anbefalet tilkøb.

Overdækning

Når det regner og/eller blæser, kan det være nødvendigt med en overdækning, som giver læ for vinden og beskyttelse mod regnen.  Overdækningen kan være en simpel pressenning, som hænges op over en line, der sættes op over hængekøjen, og dermed skaber en form for tagkonstruktion med skrå sider. Visse hængekøje modeller leveres inklusive specielt designet overdækning (ofte kaldet en tarp). Andre mærker har udviklet særlige tarps med et utal af ophængningspunkter, hvilket giver et væld af ophængningsmuligheder. Det behøver dog ikke være så komplekst. Det vigtigste er at din tarp er vandtæt, og at den er længere en hængekøjen, så at du kan sætte den op, således at der er dækket af i begge ender.

DD SuperLight Hammock vejer blot 270 g inkl. ophængning, pakkepose osv, og fylder ikke mere end du kan have den i lommen.

Andre anvendelsesmuligheder

Har du først anskaffet hængekøjen, så har du et super anvendeligt stykke grej, som du ofte vil kunne få stor glæde af. Mange har den hængene i haven eller på altanen. Jeg har sågar hørt om enthusiaster, der er blevet så glade for at sove i hængekøje, at den er kommet op i soveværelset. Nogle modeller er meget lette og fylder stort set intet, og kan derfor medbringes i lommen på skovturen eller dagsturen, hvor du blot bruger den i en pause, eller til når du lige vil ligge og nyde en helt speciel udsigt. Tag den med på ferieturen sydpå hvad enten du rejser med rygsæk eller kuffert. Så er det ret cool lige at smække hængekøjen op og tage et hvil.

 

Læs også