Pürsch & Pürschteknik – Som udgangspunkt har du langt dårligere kort på hånden end bukken. Når du træder ud i naturen, er du på udebane, for uanset hvor meget tid du tilbringer derude, er det stadig bukken, der har hjemmebanefordel. Det er hans terræn, her er han konge.
Derudover skal du huske på, at du rager mere end dobbelt så højt op i terrænet, er mindre adræt, mere klodset, har enorme fødder, dårligere hørelse, ingen lugtesans og slet ikke den samme evne som bukken til at ”fornemme”. På den anden side har du nogle vigtige fordele på din side, som, udnyttet rigtigt, kan give dig et fortrin. Du har et bedre syn og kan forbedre det med en velfungerende kikkert. Og den helt afgørende fordel er, at du ikke nødvendigvis SKAL bevæge dig rundt i terrænet efter føde. Endeligt må vi også antage, at du har en bedre evne til at observere, analysere og lægge planer.
SYNET, TÅLMODIGHEDEN og INTELLIGENSEN er derfor de tre nøgleord til flere bukke.
Bliv hvor du er, når du er på pürsch
Tålmodighed betyder, at man kan undlade at handle eller handle for tidligt. Oversat til bukkejægersprog betyder det, at du skal blive, hvor du er, i langt højere grad end du plejer. Som tyskerne siger: ”Pürschen gehen, ist pürschen stehen”. Hermed menes, at du skal sidde mere, oftere og længere tid ad gangen, og kun bevæge dig, når forholdene er optimale med hensyn til underlag, vind osv. Husk på, at der er lige så stor chance for at få et dyr at se, hvor du er nu, som hvor du er på vej hen. Som hovedregel er det bedst at bruge den første time eller halvanden om morgenen på at sidde stille. Derefter kan man liste sig en tur. Det modsatte om aftenen. Sørg derfor for at være fremme ved et godt sted at sidde, når der er mindst en time til jagten slutter.
Pürsch langsomt
Råvildtets syn er ikke særlig godt, men de har dog ingen problemer med at få øje på en bevægelse. Derfor skal du frem for alt bevæge dig langsomt, især når du pürscher. Uanset hvor langsomt du synes, du bevæger dig, er der stor risiko for, at det er for hurtigt. Gå nogle få meter, stå stille nogle minutter, brug kikkerten konstant og tag så et par meter mere. Men ikke bare under pürsch er langsomme bevægelser afgørende. Det samme gælder, når du tager kikkerten op for øjnene eller ned igen, når du sætter dig, rejser dig, drejer hovedet eller tager kaffekanden frem af tasken. Alt må foregå med langsomme og vejovervejede bevægelser.
Bevæg dig rigtigt
Det bedste fodtøj er sko med tynde såler, gerne tennissko eller ”futsko”. På den måde har du langt bedre føling med underlaget. Også måden, du bevæger dig fremad på, har betydning. Normalt sætter vi hælen i jorden og ruller foden frem over tæerne, samtidig med at vi læner os fremad for at gøre bevægelsen nemmere og gøre klar til næste skridt. Vi har tilmed for vane at tage ret lange skridt for at komme hurtigere frem. Det er desværre en ret ineffektiv måde at bevæge sig på, hvis det skal foregå lydløst og uset. Væn dig derfor i stedet til at sætte den forreste del af foden i jorden først, og kun lægge vægt på, når du er sikker på, at du ikke træder på noget, der larmer for meget. Først og fremmest kan du langt nemmere fornemme en eventuel kvist eller andet, der vil larme, når du træder ned, og især ved bevægelse i tørre blade reducerer metoden den lyd, du laver. Ydermere skal du kun tage små skridt, gerne kun halvdelen eller en tredjedel af normal skridtlængde. De små skridt hjælper dig med at holde en god balance, så du nemt kan flytte foden igen, hvis det larmer for meget. Det hjælper dig også med at kunne ”fryse” lynhurtigt og at holde den position et godt stykke tid. Hold hænder og arme tæt til kroppen. Hold din krop i samme niveau, så den ikke bevæger sig op og ned, men kun fremad, hvilket ses mindre. Det er også vigtigt, at du holder et lavt tyngdepunkt ved at bøje knæene let.
Pürschteknik – når du støder et dyr
Uanset hvor dygtig du er, kommer du til at støde et dyr eller en fugl eller til at træde på en gren. Når det sker, så bliv stående et stykke tid. Naturligt nok vil andre dyr i nærheden være vagtsomme hen mod stedet i de næste minutter, hvorfor det er dårlig taktik at gå videre. Stop op og lad situationen falde til ro, inden du fortsætter. Det er trods alt lyde, der er naturlige for bukken, og snart vil han gå videre med det, han var i gang med. Værre er det med ukendte lyde, metal mod metal for eksempel, og den slags lyde må ikke forekomme.
Rygsæk og skydestok
Mange jægere medbringer en rygsæk eller en jagtstol på pürsch, og de kan nemt anvendes i en snæver vending som støtte for liggende eller siddende skydning. Ved jagt i fladt terræn eller høj vegetation, anvendes oftere stående skydestilling – og her rækker rygsækstolen ikke i længden. Hav derfor altid en skydestok med dig, når du bevæger dig rundt. Om skydestokken så har to, tre eller fire ben har mindre betydning, ligesom materialet ikke spiller nogen rolle. Nogle foretrækker træ, andre er helt komfortable med plasticbetrukket metal.
Sløring og beklædning
Sløring betyder blot, at man søger at udviske sin form for at falde sammen med baggrunden. De seneste år er der da også sket en eksplosion i udbuddet af camouflagetøj og andet camouflageudstyr. Husk på, at det vigtigste er at sløre ansigt og hænder, hvilket klares nemmest med tynde handsker og en jagthat, der kan skygge for dit ansigt. Det er yderligere vigtigt, at dit tøj ikke laver utilsigtede lyde, når du bevæger dig eller ved berøring med vegetation.
Brug kikkerten flittigt
Anvend kikkerten konstant, især inden du træder ud af en skov, en skygge eller anden dækning og ud i et område, du kan overskue. Kig IKKE efter et rådyr, kig efter EN DEL af et dyr, en plet eller en farve, der afviger fra det omgivende terræn. Det kan være dyrets pels, der anes i en åbning i vegetationen, det kan være den hvide rumpe, der langsomt skifter position, det kan være en del af en ryglinje, det kan være det karakteristiske V, der afslører hovedet af et dyr, der kigger i din retning, det kan være et øre, der bevæger sig.
Brug ørerne – og det imellem
Ofte får du et varsel om, at noget er på vej, eller at noget bevæger sig i nærheden. Fuglene hjælper dig, men naturligvis kun, hvis du hører efter. Når du hører dem advare hinanden, er det enten fordi de har fået øje på dig, eller fordi et dyr bevæger sig i tykningen. Du skal registrere de lyde og bruge dem. Bukken er også opmærksom på fuglene, og vil naturligvis også være i tvivl om, hvorvidt advarslerne er møntet på den selv eller på noget andet.
Jeg skød en gang en buk med hjælp fra en solsort. Jeg havde set dyret på lang afstand, men da jeg kom derned, var den gået ind i en tæt bevoksning, og jeg kunne intet se. Havde solsorten ikke angivet ham, havde jeg aldrig set ham igen.
Pürsch, Pürsch og Pürsch
Hvis du ikke lærer af dine fejltagelser, er der ingen grund til at lave dem. Brug derfor enhver lejlighed til at øve dig i at pürsche tæt ind på alt muligt. Du kan øve dig på råerne, knopbukke og ikke mindst fasanerne. Når du kan komme på tæt hold af en fasan, er du ved at være erfaren – for det kræver sin mand. Øv dig også i at pürsche væk fra et dyr, hvilket kan være særdeles vanskeligt. Træn med din riffel. Ikke bare på skydebanen, men også tørtræning i stuen. Med de mange genudsendelser på TV er der rig lejlighed til at arbejde med riflen i stedet. Det er også vigtigt, at du træner med skydestokken, så du er helt skarp på, hvordan du nemmest og mest lydløst får riflen på plads.
Hold øje med vinden på pürsch
Menneskets lugtesans er voldsomt underudviklet, hvilket betyder, at vi ikke helt kan begribe, hvor afgørende den er for dyr i naturen. På den anden side ved vi godt, at det er den allervigtigste faktor at være opmærksom på. Der er flere forskellige simple hjælpemidler til at holde styr på vinden – udover lighteren, små stumper toiletpapir eller tørt græs. Køb evt. en lille flaske med kalkpulver, som med et let tryk afslører selv den svageste vind. Men alle disse metoder kræver, at man gør noget aktivt, hvilket mange har tendens til at undlade. Derfor anbefaler jeg at binde et lille stykke tyndt silkebånd øverst på skydestokken. Det har den fordel, at man – helt automatisk – holder øje med vindretningen. Lær at kende de steder i skoven, hvor vinden tit svøber og undgå dem.
Sørg for at lave pürschstier.
Forbered dig
Ganske vist kan selv den grundigste forberedelse ikke erstatte det rene svineheld. Men alligevel er der god grund til at forberede sig. Lav for eksempel pürschstier gennem de områder, hvor der ligger blade, kviste og grene. Det kan tage sin tid, men de holder normalt hele sæsonen igennem og gør det langt nemmere at bevæge sig – selv i tørt vejr. Det gælder også den sti, du bruger for at komme frem til en skydestige eller tårn. Hav gerne mindst to ruter frem til stedet eller gennem et terræn, så du kan jage, uanset hvordan vinden vender.
Jeg ønsker dig knæk & bræk med pürschen.
