Revirpleje i foråret

Skovfoged og projektleder hos Stub & Gren Sebastian E. Juul giver her nogle let tilgængelige tips til vigtige tiltag, der kan gøres på reviret i forårsmånederne.

Sponseret af

Når jagtsæsonen er ovre, og reguleringsjagten og vinterens revirpleje er vel overstået, så banker foråret på døren.

Dagene bliver længere, naturen bliver gradvist grønnere og mere levende, og jagtreviret kalder.

I april og maj måned er det tid til forårets revirpleje og ikke mindst forberedelserne til bukkejagten i forsommeren. Der skal tages hånd om vildtagrene til den forestående jagtsæson, og hvis man sætter fuglevildt ud i konsortiet, skal der også klargøres til dette.

Der er mange gode tiltag, man kan gøre på sit jagtrevir i foråret. Her har vi listet nogle af de mest anvendte revirplejemetoder:

Plantning

April måned er, ligesom efterårsmånederne oktober og november, højsæson for plantning af både læhegn, remiser og skov.

Inden plantning kan foretages skal arealet, man ønsker tilplantet, forberedes til det. Dette gøres for at:

  • Mindske ukrudt og dermed konkurrencen for nyplantningerne
  • Optimere jordstrukturen
  • Løsne jorden i dybden for at forbedre dræningseffekten

Ukrudtet kan fjernes både kemisk og mekanisk.

Kemisk ukrudtsbekæmpelse foretages oftest med Round-Up efterfulgt af pløjning og harvning afhængigt af, hvilke redskaber man har til rådighed. Harvningen kan med fordel foretages flere gange. Som udgangspunkt er det imidlertid op til den enkelte, og kan afhænge af den tid, man har til rådighed..

Hvis man ikke ønsker at anvende sprøjtemidler, kan jordberedelsen foretages udelukkende mekanisk. Processen er stort set den samme. Blot skal man typisk over arealet flere gange. I første omgang laves såbeddet klar. Når så ukrudtet begynder at spire, harves arealet på ny. Herefter er det så klar til tilplantning.

Dyrehegn eller ej

Opsætning af hegn er som regel en nødvendighed for, at din nyplantning bliver en succes. Særligt hjortevildtet ynder at mæske sig med de fleste arter af nye planter. Det kan derfor ende med at blive en både dyr og langtrukken mission at rejse læhegn, remiser eller skov uden brug af hegning.

Nyplantning og dyrehegn
Det kan være nødvendigt at opsætte et dyrehegn for at beskytte den nye beplantning

Der findes dog en række forskellige arter af træer og buske, som hjortevildtet generelt ikke er så vilde med at spise, og som derfor med god succes kan plantes uden brug af indhegning.

Overvejende kan hjortevildtet ikke lide at spise tornebærende buske og træer, såsom brombær, hybenrose og havtorn. Derudover kan arter som sitkagran, gedeblad, rød snebær, hvid snebær, berberis, syren, forsytia, buksbom, kornel, bærmispel, kvalkved og bjergfyr plantes med succes på langt de fleste lokaliteter uden indhegning.

At etablere et læhegn kan være en større post på budgettet. Hvis man ikke har specifikke ønsker til artsvalg og godt kan affinde sig med nogle af de nævnte arter, vil planteprojektet imidlertid imidlertid gøres til aldeles overkommelige penge.

Jordbundsforhold

En vigtig faktor i forbindelse med et planteprojekt er jordbundsforholdene. Hvis man er i tvivl om beskaffenheden på sit jagtrevir i forhold til valg af plantearter, bør dette undersøges som det første.

En nem og rimelig retvisende måde at vælge plantearter på er, at anvende hjemmesiden www.plantevalg.dk . Ud fra forudsætninger som formål og geografi giver den en oversigt over mulige plantearter, der kan anvendes.

Renholdelse

Hvis man vil sikre sig, at de nye planter skal blive til noget, er renholdelse omkring beplantningen er absolut en nødvendighed. Renholdelsen bør foretages i de første 3 vækstsæsoner, indtil planterne er blevet så tilpas store og kraftige til, at de kan modstå konkurrencen fra ukrudt og græsser.

Renholdelsen kan foretages både maskinelt og kemisk. Her er det igen en smagssag og et spørgsmål om, hvad man ønsker og har til rådighed.

Radrensning eller afskærmet sprøjtning med Round-Up er typisk de mest anvendte metoder til renholdelse. Dette bør foretages 3-5 gange i løbet af en vækstsæson, som strækker sig fra april til oktober.

Vildtstriber – en nem og billig løsning

En nem, billig og effektiv måde at pleje reviret på, og dermed forbedre vilkårene for både fugle- og hjortevildtet, er slåning af græsstriber, skovspor eller skovlysninger.

Efter slåningen vil der komme en masse nye skud fra både græsser og urter, som særligt hjortevildtet og harer elsker at spise. Agerhøns og fasaner sætter også pris på de nye grønne skud, og en kortslået græsstribe fungerer ligeledes rigtig godt som soigneringsplads for fuglevildtet, når fjerdragten skal tørres og holdes ren.

En kortslået græsstribe er både hurtig og billig at etablere.

Har man ikke nogen kortslåede spor på sit jagtrevir allerede, er det både nemt og billigt at etablere. Hvis der allerede er oplagte steder på reviret, som endnu ikke er slået, er det bare med at komme afsted og i gang med brakpudseren, den gamle havetraktor eller kratrydderen.

Når afgrøderne på marken er høstet, og inden de atter tilsås med en markafgrøde, er en anden mulighed at finde en stribe eller et skævt hjørne, hvor man kan lade den naturlige vegetation eller græsset spire frem og efterfølgende holde det kortslået. Måske er der en bræmme langs med et skovstykke, hvor afgrøderne står dårligere end på resten af marken, som kan udnyttes.

Vildstriber i skoven

I skoven kan man med fordel anlægge græsstriber til vildtet. Når man skal bestemme sig for, hvor man skal anlægge sine nye vildtstriber, er det væsentligt, at udvælge steder, hvor der er sol i løbet af dagen. I skoven kan dette være vanskeligt. Her bør man kigge efter områder i skovbevoksninger bestående af lystræarter som eksempelvis eg, ask eller el. Det er en god ide at lave striberne lidt bredere her, så der kan komme mere lys ned.

Vildsstribe i skov
I skoven er det vigtigt at der kan komme lys ned til græsstriben.

Der findes rigtig mange forskellige græsblandinger på markedet. I mange af dem er arter som kløver og cikorie en fast bestanddel, da hjortevildtet er særligt pris på disse.

Fra starten af bukkejagten og et par måneder frem er det rigtig godt med de kortslåede striber på reviret. På det tidspunkt vokser græsser, afgrøder, vildtagre op og vækster voldsomt, hvilket kan gøre udsigtsforholdene svære. De kortslåede striber fungerer her fremragende som både pürsch-stier og skydekorridorer på reviret.

Vildtagere – føde, læ og skjul samlet i ét

Vildtagere kan med rette betegnes som den avancerede vildtstribe.

Ligesom vildtstriber kan en vildtager relativt nemt og hurtigt etableres på jagtreviret. Den kræver dog et ordentligt såbed for at blive en succes. Såbeddet kan nemt etableres af en traktor med en plov og en harve.

Vildtagere fås i et hav af forskellige varianter. Der er udviklet et utalt af specielt sammensatte blandinger til forskellige formål, og som tilgodeser forskellige vildtarter.

Blandingerne kan være både etårige og flerårige. Nogle af dem er specielt udviklet til hjortevildtet, mens andre er tilpasset fasaner. Det er bare om at prøve sig frem i forhold til de vildarter, man ønsker at tiltrække eller holde på reviret.

Vildtager langs skovkant
En alsidig vildtager er sammensat af arter, der bidrager med henholdsvis føde, læ og skjul til vildtet.

Fælles for langt de fleste frøblandinger til fuglevildt er, at de indeholder planter, som både bidrager med føde, læ og skjul. Man får dermed det hele i en blanding. Hvis man har mod på det (og i samarbejde med eksempelvis landbruget på reviret kan få lov), er det også muligt at anlægge en såkaldt flyvende remise et strategisk smart sted i forhold til jagtafvikling.

En flyvende remise er i bund og grund en vildtager, der placeres som en remise på marken, og som i jagtsæsonen kan fungere som en såt under jagterne. Placeringen er vigtig. Den kan med fordel vælges ud fra, at fuglene fodres derud fra udsætningspladsen for at kunne drives hjem imod udsætningspladsen igen.

Når det gælder hjortevildtet, er det som udgangspunkt mængden og kvaliteten af føden, der er afgørende. En næringsrig fødekilde i rigelige mængder er uden tvivl et godt trækplaster for hjortevildtet på et hvilket som helst jagtrevir.

Barjordsstriber – en vigtig del af vildtplejen

Barjordsstriber er i al sin enkelthed striber, der harves eller fræses i det tidlige forår og som vedligeholdes hele sommerhalvåret, således striben overvejende er bar og uden alt for meget vegetation.

De bare striber med jord giver åbne soleksponerede arealer, hvor særligt fuglevildtet har mulighed for at tørre sig og bale (støvbade). Soignering af fuglevildtets fjerdragt og tørring af harekillingerne pelsdragt er yderst vigtig i forhold til sundheden og er med til at gøre dem modstandsdygtige overfor vind, vejr og sygdom.

Søer og vandløb – vand giver liv

Søer og vandhuller virker som magneter på vildtet, og vil altid være en gevinst for jagtreviret.

Vand giver liv, og både i skoven og i det åbne land er søer og vandhuller med til at skabe artsrigdom og variation til gavn for naturen. Vildtet er afhængigt af vand – enten som drikkevand eller som opholdssted.

Der er en lang række ting, man skal tage højde for i forbindelse med etablering af en sø.  Det kræver derfor ofte noget mere planlægning end de øvrige tiltag.

Etablering af en sø vil være en gevinst for ethvert revir, og det behøver ikke at være en omkostningstung affære.

Indledningsvis er det naturligvis relevant at vide, om der ligger ledninger og rør i jorden med eksempelvis strøm, vand eller lignende på det areal, hvor man ønsker at etablere sin sø. Derudover er det vigtigt finde ud af om arealet i forvejen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, eller om der er andre begrænsninger, som kan forhindre eller besværliggøre projektet.

Udformning og opbygning af søen skal der naturligvis også tages stilling til. En god, sund sø kræver blandt andet variation i vanddybden, svagt skrånende bred uden stejle brinker og flest mulige vige og næs (bugtninger i bredden).

I et vellykket vandhul er der en god vandkvalitet og en rigdom af hvirvelløse dyr. Det skaber fødemuligheder for både fugle, pattedyr, krybdyr og fisk.

En anden væsentlig betragtning man bør gøre sig i forbindelse med placeringen af søen er, at den bør have en fritlagt bræmme uden træopvækst. Dette sikrer, at vandspejlet er åbent for direkte sollys, hvilket især er vigtigt på de lavvandede områder. Dette giver vandplanterne mulighed for at producere ilt og næringsstoffer.

Når placeringen, størrelsen og udformningen af den ønskede sø er fastlagt, kræver etableringen en eller flere tilladelser fra kommunen afhængigt af hvilken status arealet har. Der vil oftest i forbindelse med ansøgning og tilladelser følge en række krav fra myndighedernes side omkring blandt andet den praktiske etablering og udformning af søen, deponering af opgravet materiale og efterfølgende fodring af vildt i og omkring søen.

Igennem en årrække har det været muligt at ansøge om tilskud til anlæg af søer med over 600 m2 vandspejl. Tilskuddets størrelse varierer lidt fra år til år, men det har i de senere år været på omkring kr. 15.000 per projekt. Det kan således lade sig gøre at anlægge en sø for en relativ beskeden sum penge i egenbetaling.

Foråret er et godt tidspunkt at igangsætte planlægningen , mens etableringen med fordel være i sommermånederne, hvor kørselsforholdene er optimale for maskinerne.

Afslutningsvis er foråret også tidspunktet, hvor vi skal snøre støvlerne og komme ud og nyde naturen og gøre iagttagelser på jagtreviret. I de tidlige forårsmåneder er afgrøder og opvækst stadigvæk så lav, at vildtet er betydeligt nemmere at få øje på. April og maj måned er også perioden, hvor råbukken markerer sit territorium med skrab i skovbunden og fejninger på yngre træer og buske. Vekslerne er tydelige og måske kan man her få de første indikationer om, hvor på jagtreviret premieremorgenen den 16. maj skal tilbringes.

Når nu man alligevel er på reviret, bør man naturligvis tilse og om nødvendigt reparere og beskære omkring stiger og tårne. Så er du sikker på. at de står helt klar og er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, når jagtsæsonen går ind.

Kontakt :

Skovfoged/Projektleder Sebastian E. Juul

sej@stuboggren.dk / Telefon: 41 51 84 16

Del gerne artiklen hvor du har lyst:

Gå ikke glip af

Våbenhandlere overvejer erstatningssag imod staten

En hel branche er i knæ. Tabene opgøres i mangecifrede millioner og konkurser truer. Alt sammen som følge af kaoset omkring politiets nye våbenregister. Alle forsøg på at råbe de ansvarlige myndigheder op har hidtil været forgæves.
- Annonce -

STØT VORES SPONSORER

- Annonce -
- Annonce -

Seneste magasiner

- Annonce -

Våben

Våbenhandlere overvejer erstatningssag imod staten

En hel branche er i knæ. Tabene opgøres i mangecifrede millioner og konkurser truer. Alt sammen som følge af kaoset omkring politiets nye våbenregister. Alle forsøg på at råbe de ansvarlige myndigheder op har hidtil været forgæves.

Nye forklaringer fra politiet omkring våbenregister-skandalen

Skandalesagen om politiets nye våbenregister ruller videre med uklare forklaringer og uden udsigt til normale sagsbehandlingstider i indeværende kalenderår. Imens akkumuleres store tab i en presset jagtbranche.

Politiets våbenregistrerings-system er IKKE forsinket

Politiet har hidtil foregivet, at det nye våbenregistreringssystem, burde have fungeret, da man tog det gamle ned. hvilket inddirekte peger på systemleverandøren som synderen. Men er det nu også sandt?

Politiets fejlslagne våbenregister meldt til Ombudsmanden

Det skandaløse våbenregistreringssystem hos Rigspolitiet virker fortsat ikke og imens venter tusindvis af jægere på tilladelser. Butikker og jagtrejsebureauer taber formuer.
- Annonce -
- Annonce -

Debat

Jagten i Danmark har brug for DIN støtte

Det er tid til at gøre op med unødvendigt bureaukrati, fejlslagne systemer, spildte skattekroner, uendelige ventetider og et kaos, der truer med at vælte en hel branche. Støt borgerforslaget og jagten i Danmark.

Forbud mod trofæer vinder frem i Europa

Som forventet har den britiske regering annonceret forbud mod import af trofæer fra en lang række vildarter. Regeringen mener, at forbuddet vil være med...
- Annonce -
- Annonce -

På jagt

TBE nu også registreret i Gribskov

I det forgange år er der registreret syv tilfælde af TBE (flåtbåren hjernebetændelse) i Danmark - heraf seks i Nordsjælland

Tyske jægere vil have ulvefri zoner

Efter lang tid med uro omkring den hastigt voksende ulvestamme i Tyskland har det tyske jægerforbund DJV (Deutsche Jägerverband) nu fremlagt en rapport, der opfordrer...

Svenskerne er negative overfor vildsvin

Undersøgelse viser, at de svenske vildsvin ikke er i kridthuset, men det svenske jægerforbund mener ikke at folk har et korrekt billede af grisene.
- Annonce -
- Annonce -