Jagt i ekstrem kulde
For folk, der lever og færdes meget i ekstrem kulde, kan fejl på våbnet blive skæbnesvangert. Et våben, der ikke går af, når man trykker på aftrækkeren, kan være hændelsen, der gør, at man ikke får mad i munden – eller at man havner imellem kæberne på en sulten isbjørn. Men for de fleste af os er det værste, der kan ske, oftest, at en oplagt skudchance forspildes. Men det kan bestemt også være ærgerligt nok, når man har slidt i dagevis for at få det hele til at lykkes!
Våben ved lave temperaturer
De første typer af røgsvagt krudt – såsom Cordite – der blev udbredt for 120-130 år siden, var meget temperaturfølsomme og fungerede rigtigt dårligt i ekstrem kulde (og ekstrem varme). Når det blev rigtigt koldt, mistede krudtet simpelthen en væsentlig del af kraften med en krummere kuglebane og betydeligt mindre anslagsenergi til følge. Det var en overgang så grelt, at man foretrak sortkrudt i ekstrem kulde, fordi det helt enkelt fungerede bedre under de forhold end de tidlige røgsvage krudttyper.
Kulde og ammunition
Med de moderne krudttyper, som man anvender i dag, er selv ganske ekstrem kulde ikke det store problem i forhold til krudtets præstationer. Typisk mister moderne fabriksladede patroner kun 2-4% af mundingshastigheden ved temperaturfald fra +20 grader til -30 grader. I praksis ret ligegyldigt under jagtligt relevante forhold. Vil man have mest muligt ud af patronerne, kan man opbevare dem inden for jakken og først lade umiddelbart inden skudafgivelse, men den form for fumleri fører med garanti til flere forspildte skudchancer end en minimal hastighedssænkning på grund af kulde.
Vedligeholdelse af våben i kulde
Det er et langt mere håndgribeligt og reelt problem, at der let opstår funktionsproblemer med våben, når temperaturen daler. Det største problem i den sammenhæng er, at olie i mekanismen let bliver til en sej omgang sirup, når kulden kryber ind. Det kan udover en træg låsegang nemt resultere i, at dele af aftrækkermekanismen fejler, eller at slagstiften bremses så meget, at der opstår klikkere.
I gamle dage var den simple løsning at adskille og affedte våbnet inden det udsættes for vinterkulde. Er der ingen olie, kan den ikke fryse i våbnet. Særligt aftrækkermekanismer og indersiden af bundstykker er steder, hvor gammel olie og skidt let hober sig op og forårsager funktionsfejl under uheldige omstændigheder. I vore dage findes der imidlertid tørre smøremidler, som fungerer udmærket i kulde, f.eks. Fluna Tec, som er en keramisk coating med fantastiske smøreegenskaber, som ikke forsvinder i streng kulde.
Et ofte overset problem i forbindelse med våbenfunktion i frostvejr er vand, der fryser til is i våbnet. Selv en lille dråbe på et udsat sted kan få store konsekvenser. Vandet kan snige sig ind i våbnet på flere måder, f.eks. ved at sne kommer i piben og smelter, når våbnet kommer ind i varmen efter jagten. Når våbnet efterfølgende kommer med ud i kulden, kan det gå galt.
Skydning i kulde
På det rent skydepraktiske plan opdager man helt nye udfordringer, når det er ekstremt koldt. F.eks. bliver alle metaloverflader voldsomt ubehagelige at berøre direkte – fuldstændigt som indersiden af en fryser. En anden observation er, at man skal være meget bevidst om, at man ikke ånder på kikkertokularet (den bagerste linse). Der dannes rim øjeblikkeligt, når den fugtige ånde rammer den dybfrosne linseoverflade, og man får først for alvor god sigt igen, når det hele er tøet op og renset.
Inden man begiver sig ud på arktiske eventyr, kan det desuden være en rigtig god ide at gøre sig bekendt med følelsen af at skyde i fuld vinterudrustning. Kan man justere skæftelængden, kan man med fordel afkorte skæftet nogle cm for at kompensere for det tykke vintertøj. Man bør også huske på, at riffelskydning er en vanskelig disciplin, hvis man for alvor fryser. Vigtigheden af at holde sig varm kan derfor ikke understreges nok – heller ikke i forhold til selve skydningen.
Få de bedste nyheder og artikler om jagt, våben, gear og grej hver uge.
DET ER HELT GRATIS Tilmeld dig her https://mitjagtblad.dk/abonnement/
