Stefanie og Gabriel har succes med buen

Stefanie og Gabriel, også mor og søn, deler utallige jagtoplevelser sammen. De har begge stor passion for alt fra gåsejagt til bukkejagt. Gabriel har været med på jagt siden en alder af 2 år og er efterhånden en ret så erfaren ung jæger.

Stefanie fortæller:

”Buejagt er en fantastisk jagtform. Endnu mere når man deler den med den kommende generation. Jeg tog min søn med på endnu en jagt med buen. Han har været med på jagt siden han var 2 år gammel, og er efterhånden en ret erfaren “jæger”. Gabriel sad bag mig, helt stille med et videokamera i hånden. Efter vi har siddet der i en times tid kommer der en lille buk ind. Bukken går stille forbi os på 10 meter, fed oplevelse. Den står på 18 meter i lang tid, men med bagdelen til os. Pludselig vender den lidt og jeg trækker buen.
Jeg skyder bukken på 18 meter, pilen går fint igennem bukken, ind bag boven og ud igennem fronten af modsat bov. Bukken løber 80 meter og dør af afblødning. Fantastisk oplevelse. Ikke mindst, at dele dette øjeblik med min søn, der selv med feber formår at filme dette skud fint, det er simpelthen fantastisk.”

Del din bukkehistorie og deltag i konkurrencen

Frem til den 15. juli 2021 kan du fremsende din bukkehistorie med et par billeder til glæde for os og vores læsere. Så deltager du i konkurrencen om at vinde en Viperflex skydestok.

Læs også

Min første råbuk
Succes på bukkepremieren 

Læs også