Det var ikke en almindelig skovflåt, men derimod en jagtflåt, som er betydelig større og mere aggressiv i sin fremfærd. Flåten blev herefter taget af og sendt til Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, hvor René Bødker er seniorforsker.
Jagtflåten kommer sydfra med trækfuglene, hvor den i larvestadiet har sat sig fast på fuglene. Når larven har bidt sig fast suger den blod fra værtsfuglen og transformere sig så til nymfe. Det varmere middelhavsagtige klima, som vi har været vidende til de sidste 4-5 år er årsagen til at disse nymfer nu kan udvikle til sidste stadie som flåter.
“Det er en stor, flot og meget aktiv jagtflåt. Den største jeg har set indtil videre. Det er meget tidligt på sommeren den dukker op, og det skyldes sikkert den usædvanligt varme forsommer. Det kan tyde på, at der ligesom i 2018 vil dukke mange jagtflåter op resten af sommeren,” siger Rene Bødker.
En voksen jagtflåt har potentiale til at være dødelig. Jagtflåter kan nemlig bære Krim-Congo blødningsfeber virus. En sygdom, der kan smitte mellem mennesker på samme måde som Ebola.
Sygdommen kan have en dødelighed på op til 30 procent. Ifølge René Bødker vides det dog ikke, hvor stor en procentdel af jagtflåterne, der bærer den.
Der er fortsat meget forskning, der mangler at blive gjort om jagtflåten, og derfor modtager René Bødker med glæde andre jagtflåter, der bliver fundet i Danmark. Alle indleverede jagtflåter vil blive screenet for sygdomme med PCR.
“At finde de her flåter er som at lede efter en nål i en høstak, så det hjælper når flere hundrede mennesker leder efter dem,” siger han.
Jagtflåten er som nævnt større end skovflåten, men den kan også genkendes på sine gule ringe på benene.
