Efter mange år med – til tider ophedet – debat om forvaltningen af det danske hjortevildt ser det nu ud til at en plan er på vej. Det står klart efter at den nationale hjortevildtsgruppe for nylig afviklede et todages arrangement for at få debatteret udfordringerne og de mulige løsninger med engagerede fra hele landet.
”Der var megen enighed om, at afskydningen af hjortevildt i Danmark ikke er i orden og at bestanden ikke er i balance. Der var megen enighed om, at fodring af hjortevildtet bør ophøre, og megen enighed om, at samforvaltning kan være en af løsningerne. Der var naturligvis også ting, vi ikke var enige om, ikke mindst når det gælder virkemidlerne i forvaltningen, men det vil den nationale hjortevildtgruppe nu arbejde videre med,” sagde formanden for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen efter det landsdækkende arrangement ”Hjortevildtdøgnet 2024”.
Udfordringerne omkring forvaltningen af det danske hjortevildt har stået på i mange år og det har diskussionen om hvad, der bør gøres også. Blandt de spørgsmål, der meldte sig under konferensen, var den ukoordinerede forvaltning (med få undtagelser), fodring som der ikke var den store opbakning til, samt den manglende koordination der ikke er bæredygtig og har konsekvenser i forhold til hjortevildtets trivsel, biologi og økonomien omkring hjortevildtet i Danmark.
Blandt de problemstillinger og mulige løsninger der blev diskuteret var:
Mere undervisning af jægere, mere engagement fra lodsejernes side, mere tilpasset afskydning og tilpassede fredningsperioder. Samtidig var der en generel modvilje mod hegn og fodring i forbindelse med fremtidig forvaltning af hjortevildt i Danmark.
Som inspiration blev den svenske model for forvaltning af hjortevildt præsenteret og diskuteret. Svenskerne arbejder med, at samforvalte kronvildtet på tværs af ejendomsskel og kombinerer det med skrappe regler for afskydning af ældre kronhjorte.
Flere steder i Danmark har jægere og lodsejere også afprøvet forskellige modeller for samforvaltning, og deltagerne fra de regionale hjortevildtgrupper fik mulighed for at høre om erfaringer fra både Fanø og Oustrup Hede, hvor samforvaltning er blevet praktiseret.
Målet med hele processen er, at udvikle et forslag til en adaptiv forvaltningsplan for hjortevildt i Danmark, som kan bruges til at løse nogle af de aktuelle problemer med bestandene. Adaptiv vil sige at planen og de vedtagne tiltag kan tilrettes eller ændres løbende og, at den dermed ikke er helt låst fast, når beslutningen er taget.
Forskere fra DCE – Aarhus Universitet udarbejdede under konferencen en såkaldt protokol over det der blev fremført på mødet. Protokollen skal fungere som afsæt for kommende diskussioner i den nationale hjortevildtgruppe og det videre arbejde med oplægget til fremtidens adaptive hjortevildtforvaltning i Danmark.
Til efteråret fortsætter arbejdet hvordan de mange interessenter i det danske hjortevildt skal organisere sig i resten af processen mod en ny vision for forvaltning af hjortevildt i Danmark. Der skal også samles mere data ind, så grundlaget for at udvikle forvaltningen af hjortevildtet i Danmark kan ske på et så oplyst grundlag som muligt.
Læs mere om mødet og arbejdet med at skabe en adaptiv forvaltningsplan for hjortevildtet i Danmark her:
https://mst.dk/nyheder/2024/juni/arbejdet-med-adaptiv-hjortevildtforvaltning-fortsaetter?utm_medium=nyhedsmail&utm_source=20240607_Forvaltning%20af%20hjort
