Det svenske jægerforbund vil have natsigter til vildsvinejagt op til genovervejelse

Efter en række spektakulære hændelser under jagt med natkikkerter bør lovliggørelsen af natudstyr revurderes, mener jagtkonsulent.

- Annonce -

Det svenske jægerforbund opfordrer nu myndighederne til at genoverveje den tilladelse til jagt med natsigter, som blev indført ved en lovændring i 2019. Tilladelsen til anvendelse af natsigter kom efter en længere periode med diskussioner om den voksende vildsvinestamme, men efter en række episoder, hvor jægere har haft svært ved at skelne mellem vildsvin og andet vildt, mener Jägereforbundet i Kronoberg (Småland) nu, at ordningen med natudstyr revurderes.

Læs også: Glæden ved vildsvinejagt – det ligger i generne.

”Vi har altid ment, at det gælder om at være ekstra forsigtig, når man skyder med natsigte, og at der bør være en evaluering fra myndighedernes side for at se, om det har fungeret efter et stykke tid” fortæller Elias Tureson, der er jagtkonsulent i Jägereforbundet. Dermed undgår han høfligt direkte at nævne en række bizarre ulykker, hvor jægere har skudt de forkerte vildt med natsigte på riflen.

En af de mere eksotiske episoder skete sidste år nær byen Høgsby nord for Kalmar. Her var to ”udenlandske” jægere på jagt efter vildsvin men endte med at skyde tre skotske højlandstyre, der var stukket af fra deres indhegning.

I alt fem tyre var sluppet ud og havde søgt over i en nærliggende hvedemark. Her ventede de to gæstejægere på vildsvin i nattemørket. Jægerne forklarede, at tyrene gik med hovederne nede i hveden, og at de derfor troede, at det var vildsvin de stod overfor.

Læs også: Jacob Kamman: Derfor er vildsvinejagt noget helt særligt

Kvægejeren gik ud i marken og målte højden på hveden til 70 – 80 centimeter. Han konkluderede derfor, at dyrene, der vejer omkring 600 kilo stykket, må have fyldt godt i natsigtet.

Ifølge bonden ændrede jægerne da også senere forklaring og mente, at tyrene havde stået nede i en grøft. Den forklaring troede bonden dog ikke på. Han fandt det svært at forstå, at jægerne ikke kunne se forskel på en 600 kilos tyr og en 100 kilos gris, også selvom det var mørkt. Sagen blev meldt til svensk politi.

Også i Norge har der været flere uheldige episoder i forbindelse med vildsvinejagt med natsigter. I 2020 måtte to lamaer lade livet under en natjagt. Jægeren så tre dyr på en mark og skød de to. Allerede da han gik hen mod dyrene, anede den uheldig nordmand, at der var noget galt. Det tredje dyr blev nemlig stående. Henne ved det nedlagte bytte opdagede den chokerede nordmand, at han havde skudt to lamaer.

Læs også (sponseret): Få mere aktivitet foderpladsen med lokkemidler

Jagtkonsulent Elias Tureson mener, at der bør mere uddannelse til, inden folk går på jagt med natsigter.

”Der findes allerede flere jagtkonsortier, hvor en kyndig kommer ud og fortæller om natsigter inden folk slippes fri om natten, men der bør være mere af den slags” siger jagtkonsulentern, der altså også opfordrer de svenske myndigheder til at genoverveje, om det overhovedet skal være lovligt at anvende natsigter i Sverige.

Del artiklen hvor du vil:

- Annonce -
- Annonce -

Seneste nyheder

- Annonce -
- Annonce -

På jagt

Rypejagt i Canada

I det vildtrige Canada er der ikke mange, der går på rypejagt – det sker mest tilfældigt under anden jagt. Udlændinge er ofte mere interesserede i den traditionelle form for rypejagt end landets egne indbyggere.

Standhals i elgdrevet

Ude bag Kalixelvens imponerende vandmasser, finder man elgterræner af første klasse. I disse skove jager Robert Ramstad.

Dansk jæger skal i retten efter at have skudt køer

Den danske jæger, som sidste år skød tre stykker skotsk højlandskvæg under en vildsvinejagt nord for Kalmar, skal nu for retten i Sverige. Jægeren...
- Annonce-
- Annonce -
- Annonce -

Våben

Riffelskydning – Sådan tager du højde for vindens påvirkning

Vind er riffelskyttens største udfordring. Dels fordi vinden er svær at vurdere i praksis, og dels fordi effekten af vinden selv på relativt korte skudhold er for stor til at ignorere. I forhold til vinden er der ingen nemme løsninger – viden og erfaring er altafgørende!

Lyddæmper tilbagekaldes

Har du en lyddæmper af mærket Ase Utra model Radien med produktionsmåned 06/20 og 07/20, bør du få den ombyttet hos forhandleren. 

Våbenhandlere overvejer erstatningssag imod staten

En hel branche er i knæ. Tabene opgøres i mangecifrede millioner og konkurser truer. Alt sammen som følge af kaoset omkring politiets nye våbenregister. Alle forsøg på at råbe de ansvarlige myndigheder op har hidtil været forgæves.

Nye forklaringer fra politiet omkring våbenregister-skandalen

Skandalesagen om politiets nye våbenregister ruller videre med uklare forklaringer og uden udsigt til normale sagsbehandlingstider i indeværende kalenderår. Imens akkumuleres store tab i en presset jagtbranche.

Politiets våbenregistrerings-system er IKKE forsinket

Politiet har hidtil foregivet, at det nye våbenregistreringssystem, burde have fungeret, da man tog det gamle ned. hvilket inddirekte peger på systemleverandøren som synderen. Men er det nu også sandt?
- Annonce-
- Annonce -

Jagthunden

- Annonce-
- Annonce -

Seneste magasiner