Jæger faldet under ATV og dræbt under elgjagt

En 65 årig jæger fra Nordsverige faldt i weekenden under en ATV og blev dræbt – Politiet undersøger sagen

En jæger mistede i weekenden livet i en ulykke under jagt i udenfor byen Holtum i Sollefteå kommune i Nordsverige. Jægeren var lørdag deltager i en vellykket jagt, der endte med en fældet elg.

Læs også: Nye regler på vej for lyddæmpere i Sverige

Normalt vil jagtkonsortiet anvende en mindre elgtrækker til at få de tunge dyr ud af skoven, men den var i stykker. Holdet hentede derfor en ATV til opgaven, men tiden gik, og det var langt efter mørkets frembrud, før jægeren og hans kammerater kunne begynde at trække elgen ud af skoven.

De anvendte den lille ATV, men under arbejdet i det ujævne terræn væltede den lille maskine og landede oven på den 65 årige jæger, som sad oven på maskinen. Jægeren blev fastklemt under maskinen og alvorlig kvæstet. Det lykkedes de andre jægere, at få den 65 årige ud under maskinen og klokken 23.46 kom alarmopkaldet til ambulance og redningstjeneste.

Den kvæstede jæger blev transporteret til hospitalet i Sollefteå, men hans liv stod ikke til at redde, og han døde senere på natten.

Læs også: Det er lige nu, du skal være ekstra opmærksom når du kører bil.

Jagtkammerater beskriver den 65 årige som en erfaren jæger, der ikke tog chancer. Ifølge avisen Sollefteå Allehånde bekræfter Politiet forløbet. Da det var den 65 årige selv, som førte den lille firehjuler indleder Politiet nu en undersøgelse af, om der kan have været tale om uansvarlig kørsel. Firehjuleren er beslaglagt af myndighederne.

Læs også