Sådan fungerer haglbøsser og haglgeværer til jagt

Normalt skænker vi jægere ikke mekanikken mange tanker. Når blot bøssen fungerer på jagten og er relativ let at holde ren og velpudset, er vi tilfredse. Af og til kan det dog være både interessant og lærerigt lige at få lidt mere baggrundsviden.

Som bekendt er der flere forskellige typer haglbøsser end lige netop den, vi selv foretrækker. De er over-og-under o/u, side-by-side s/s, halvautomater, pumpguns samt enkeltskuds.

O/u og s/s deler stort set de samme mekaniske funktioner. Halvautomater fungerer enten ved våbnets rekyle eller ved at en lille del af gastrykket gennem et stempel trykker bundstykket tilbage, udtrækker det tomme patronhylster, og ved det efterfølgende fjederpåvirkede fremløb presser en ny patron ind i kammeret.

Pumpguns fungerer i princippet som halvautomaterne, dog er rekyle- og gastryksfunktionen afløst af skyttens manuelle betjening af forskæftet i den pumpende bevægelse, der har lagt navn til bøssen.

Enkeltløbede bøsser kan enten have samme mekaniske funktioner som o/u og s/s og altså være knæklåsvåben (kiplaufvåben).  I de billigere udgaver ser vi også de enkeltløbede i samme konfiguration som repetér-riflerne, altså med ladehåndtag og eventuelt et fast eller aftageligt magasin. Nogle fabrikanter producerede den type i kraftige kalibre og med abnormt lange piber til brug for gåsejagten, hvor jægeren til fulde vil udnytte den lange pege- eller sigtelinje samt gastrykket i løbet. Moderne krudtsorter har overflødiggjort disse bøsser.

Mossberg Pumpgun
Mossberg Pumpgun. Foto: Mossberg

 

Som et kuriosum kan nævnes, at efter Første Verdenskrig opkøbte entreprenante fabrikanter med adgang til drejebænke i tusindvis af de nu overflødige tyske militærrifler, K98, borede løbet op til en af de småkalibrede haglpatroner og solgte dem billigt til de efter krigen fattige og nu mange steder våbenløse jægere. Selv efter Anden Verdenskrig kunne man hist og her i afsides egne støde på jægere med de ændrede K98’ere.

Side-by-side (s/s) og Over-og-under (o/u)

De to almindelige typer deler låsetyper og har for de flestes vedkommende kasselås (bokslås) og for de dyrere bøssers vedkommende sidelås. Fordelen ved sidelåsen er, at skytten ved et eventuelt brud på låsen selv kan udtage og reparere eller udskifte den. Det er lidt som hunden, der bider sig selv i halen, for sidelåsen er langt mere skrøbelig end kasselåsen og er derfor den type, der muligvis oftest skal repareres. Kasselåsen har i modsætning til sidelåsens mange enkeltkomponenter kun ganske få bevægelige dele og regnes derfor for at være mere robust.

 

Beretta over-og -under med udskiftelige chokes i overstørrelse Foto: Beretta

På mange års jagter har jeg dog stadig til gode at se en haglbøsselås, o/u, s/s, side- eller kasselås, der har opgivet ævred og sat jægeren ud af spillet, så fordele og ulemper er nok mere teoretiske end praktiske.

En af de æstetiske fordele ved sidelåsen er, at de lange sideplader udgør en god platform for graveringer. Kan jægeren lide pynt på bøssen, vælger han ofte en sidelåsbøsse, der ovenikøbet beundres af hans jagtkammerater. Den beundring er nu blevet udfladet lidt ved, at mange kasselåsbøsser leveres med forlænget sideblik, der også fremhæver graveringerne og umiddelbart er vanskelige at skele fra sidelåsbøsserne.

Klassisk side-by-side jagtgevær med sidelås og engelsk skæfte.

Åbning og lukning af låsen foregår ved at skubbe toplukkenøglen til venstre, hvorved låsningen udløses og piberne af sig selv eller ved manuel påvirkning bukker bort fra basculen, ekstraktoren trækker de tomme og levende patroner ud af kamrene og ejektoren – hvor den findes – kaster tomhylstrene ud til siden. Når bøssen åbnes eller lukkes, spændes hanerne.

Et kig ind i en sidelås på et side-by-side haglgevær.

Linksskytter, der bruger venstre hånd til bøssebetjeningen og kaster bøssen til venstre skulder, er endelig ved at også at blive accepteret af haglbøssefabrikanterne. Riffelfabrikkerne har meget længe erkendt, at der kunne være et problem og har leveret linksvarianter af mange af deres riffelmodeller. Flere haglbøssemodeller fås nu med en topnøgle, der skubbes til venstre samt andre modifikationer for de venstrehåndede.

Der findes flere forskellige patenterede låsetyper for den nødvendige tætte låsning af piberne til basculen i skudøjeblikket. Fælles for dem er, at så længe hovedbolten er stram, er låsningen perfekt. Er hovedbolten blevet slidt, bør en bøssemager udskifte den. Prøv selv, hvor stram din lås er ved at tage fat omløbet ved mundingen, løfte bøssen og ryste den let. Hvis du kan mærke, at kolben ryster lidt frem og tilbage, bør du lade bøssemageren kontrollere bøssen.

Som jægere tænker vi sjældent over låsesystemet. Dog er der jægere, der irriteres over de låseknaster, hvorigennem låseriglen går på nogle bøsser, fordi de føler, at det nedsætter genladningshastigheden. Knasterne kan enten være dobbelte som en forlængelse af pibernes yderside eller være enkeltstående som en fortsættelse af løbsskinnen. På grund af låseriglen er denne form for lås meget stærk, muligvis unødvendig stærk, låse i andre systemer giver normalt ikke problemer.

Halvautomater

Fra halvautomaternes spæde begyndelse omkring århundredeskiftet 1800/1900 var de bøsser, der var baseret på rekylesystemet, de almindeligste. Browning var som sædvanlig foregangsmand med lanceringen af Model 5 i 1905, tæt fulgt af andre fabrikanter, blandt andet svenske Sjögren, der fra 1906-07 fik sine halvautomatiske haglbøsser produceret og solgt i Danmark.

Browning halvautomat model 5

I et rekylesystem udnyttes trykket på det nu tomme patronhylster til at drive bundstykket tilbage, udløse låsningen mellem pibe og bundstykke og udkaste tomhylstret.  En rekylfjeder

trykker derefter bundstykket frem og en frisk patron presses ind i kammeret og låsen mellem pibe og bundstykke aktiveres.

Den perfekte funktion i et rekylgevær er baseret på, at der fra gang til gang anvendes ens patroner, altså patroner med samme krudt- og haglladning og dermed ensartet energi. Jægernes ønsker om fejlfri funktion med patroner med forskellig krudt- og haglladning kan kun vanskeligt opfyldes og det gav plads til opfinderne af haglbøsser med gastryksfunktion, hjulpet stærkt på vej af de sideløbende producerede militære infanterivåben.

I gastryksvåben kanaliseres en brøkdel af gassen til et stempel, der presser bundstykket tilbage, hvorved låsningen mellem pibe og bundstykke ophæves, tomhylstret trækkes og kastes ud, en fjeder bag bundstykket presser det atter frem, hvorved en patron føres ind i kammeret.

Gastryksgeværet har meget vide tolerancer for krudt- og haglladninger. Desuden kan skytten for de fleste våbens vedkommende om nødvendigt selv regulere gastrykket. Det er dels en bekvemmelighed, specielt for de rekylsky, dels kan en ændring af den følte rekyle   hjælp til hurtigt at finde tilbage til skudbilledet.

Pumpguns

Alt, der er sagt og skrevet om halvautomater, kan stort set overføres til pumpguns, når blot ordene rekyl og gastryk omskrives til muskelkraft.

Model 870 Wingmaster – Claro pump gun. Foto: Producenten

Forskæftet skal trækkes bagud for efter skudafgivelse at kaste det tomme hylster ud og trykkes frem for at føre en friskpatron ind i kammeret fra magasinet samt for at spænde hanen. En simpel betjening der i årtier har populariseret pumpgunen i de amerikanske jægerkredse, de amerikanske politikorps, det amerikanske forsvar og blandt de amerikanske tunge kriminelle.

En af de væsentligste årsager til populariteten har været mistroen til de tidlige halvautomatiske haglbøssers funktionssikkerhed. En af ulemperne for politiet og andre fredsbevarende enheder har blandt andet været den voldsomme bevægelse, der kræves, når våbnet skal genlades og derved tydeligt viser skyttens position – en erfaring, der godt kan overføres til jægerens situation på standjagt..

Enkeltskuds haglbøsser

Det er yders sjældent, man ser disse enkeltskudsvåben på reviret. Deres berettigelse synes at være den lette vægt og det nemme skift fra en haglpibe til en riffelpibe, når en sådan findes. For krybskytternes vedkommende tæller også det forhold, at mange af de enkeltløbede kan foldes helt sammen og let skjules under frakken.

Systemmæssigt er de i de fleste tilfælde magen til side-by-siderne, altså et knæklåsvåben med enten en topnøgle eller et håndgreb under aftrækkeren. Andre i de små kalibre som for eksempel .410 er bygget på fabrikkernes kaliber .22 Long Rifle enkeltskudsrifler.

En nærmest historisk haglbøsse, Tikkas første jagtvåben produceret umiddelbart efter afslutningen af Finlands vinterkrige mod russerne i 1940’erne. Kaliber 16, kiplauf, trangboret. Blev leveret i sæt med en riffelpibe, der efter behov kunne udskiftes med haglpiben og omvendt. Våbnet var specifikt beregnet for skovfuglejagt, fortrinsvis på tjur og urfugl. Haglløbet til de flyvende fugle, riffelløbet i kaliber 25-20 til de skovfugle, der ofte sad i trætoppene. Riffelpatronen er ikke en sværvægter, og kun de efter krigene godt skydende og sultne finner kunne finde på at bruge patronen til større vildt. Foto: forfatteren.

Piben og løbet

De to begreber nævnes ofte i flæng, men rent faktisk er der tale om to forskellige begreber. Piben er den solide del, der rummer løbet med kammer og trangboring og som bærer forreste sigtemiddel og den underste låsetap, der sikrer en god fast forbindelse til basculen, når bøssen er lukket.

Løbet er den tomme indvendige del af piben, der i den ene ende har en udboring til patronlejet, kammeret, i den anden ende en forsnævring, trangboringen, eller en skruegang til indsætning af udskiftelige chokes.

Dobbeltløbet haglgevær, over-and-under med udskiftelige chokes i overstørrelse.

Chokes kunne retfærdiggøre et helt kapitel i sig selv, men diskussionen om chokes kan af og til føles overdreven. Jeg er fra tiden før opfindelsen af de udskiftelige chokes og savnede dem aldrig den gang. Nu står jeg i skyttekæden og spekulerer på, om jeg har de rigtige chokes i bøssen – dog uden nogen sinde at gå så vidt som til at udskifte dem.

Trangboringen er vigtig for bøssens evne til at træffe målet. Den fortærskede og populære forklaring på chokesfunktionen er, at den virker som en vandslangens mundstykke på vandet, jo smaller åbningen er, des mere samlet bliver vandstrålen og jo længere rækker den. Sammenligningen halter lidt, haglene rækker ikke længere, fordi haglbøssen er fuldt trangboret.

Alle ældre bøsser og mange modeller i dag har faste trangboringer, men flere og flere bøsser leveres med udskiftelige chokes, der gør det let for jægeren at tilpasse trangboringen til dagens jagt.

Pibelængde og -vægt er afgørende for, hvor godt skytten svinger og i øvrigt bærer bøssen. Før i tiden var løbslængden afgørende for, hvor tilfredsstillende krudtet blev forbrændt, men det problem har ammunitionsfabrikkerne taget hånd om med nye krudtsorter

Til hver af mine to gamle Remington 1100-halvautomater, modeller fra 1963’erne, den ene i kaliber 12, den anden i kaliber 20, har jeg to piber, den ene i ¼ boring, (Modified), den anden med fuld trangboring (Full). Det tager ikke længere tid at skifte pibe end at skrue chokes ud og i og jeg husker ikke på jagt eller på lerduebanen at have savnet de øvrige trangboringsgrader

Trangboringsgraderne er internationalt kendt og accepteret, men der kan være forskel på haglspredningen selv for chokes, der bærer samme betegnelse for trangboringsgraden.

De fleste udskiftelige chokes har trangboringsgraden trykt eller indgraveret eller kodet med hak i den forreste kant. Hvis chokes er vigtige for dig, så noter ned, hvad der hvad, så du ikke står på jagtdagen med forkerte chokes i bøssen. Lad dig ikke forlede til at skifte chokes alt for mange gange i løbet af dagen, så vigtigt er det heller ikke, to trangboringsgrader hjælper dig på en almindelig jagtdag gennem såterne.

Udskiftelige chokes blev i slutningen af1900-tallet det helt store hit, og muligheden for at skrue dem ind i løbene var afgørende i konkurrencen i at øge salget af bøsserne. Chokes fås i flere udformninger og længder, her i den mest normale størrelse. Efter mange konkurrenceskytters mening er en længere choke, normalt op til 10 cm lang, en nødvendighed for at opnå bedst mulige resultater Med den længde stikker chokes ’ene uskønt ud af mundingerne, så ikke mange jægere benytter de lange chokes på jagt.

Mine egne valg er normalt for ikke-blyhagl:

Cylinder eller skeet På skeetbanen og i tæt skov med korte skudafstande
Forbedret (improved) cylinder I mindre tæt skov
¼ trangboret (modified) Hjemmefra normalt i venstre løb
½ trangboret, half Halv trangboring, sjældent, så godt som aldrig
¾ trangboret (improved modified) Hjemmefra normalt i højre løb
Fuldt trangboret (Full choke) På havet, eller når der forventes meget høje skud

Jeg kan faktisk ikke huske, at jeg nogen sinde på en fællesjagt har skiftet chokes i løbet af dagen. Derimod har jeg på havjagterne oftere skiftet til fuld trangboring (Full Choke), efterhånden som jeg har oplevet, at fuglene alt efter vejrliget eller trafikken holder dårligere og dårligere.

For pumpguns og halvautomater vælges den chokestørrelse, der passer bedst til dagens jagt. Før de udskiftelige chokes erobrede markedet, var der et udbud af forskellige aggregater, der blev spændt på bøssemundingen og som automatisk eller manuelt kunne skifte chokestørrelse mellem skuddene. Mange jægere købte dem, prøvede dem – de virkede udmærket – men opgav at bruge dem, fordi de var både uskønne og klodsede at se på.

Aftrækker

Indtil for ikke så mange år siden leveredes de fleste haglbøsser med to aftrækkere, den forreste til affyring af højre løb, på o/u nederste, den bageste til venstre, på o/u øverste løb.

På o/u er singletrigger blevet meget almindelig, s/s halter lidt efter. Nogle synes, at det er lidt irriterende at skulle huske at stille løbsvælgeren, andre byder singletriggeren velkommen som en lettelse for både hukommelsen og selv skydningen.

Sikring og løbsvælger

Der er forskel på sikringer. På de fleste sidder de lige bag toplukkenøglen og aktiveres ved at skubbe glideren frem eller tilbage. Nogle sikringer aktiveres automatisk, når jægeren ved genladning ¨åbner eller lukker bøssen, andre skal manuelt betjenes både til sikring og afsikring.  Vær sikker på, hvad du har på dine bøsser, men husk, at der er tale om mekanik og mekanik kan svigte. Den bedste sikring sidder stadig bag pandebenet.

På bøsser med singletrigger er sikrings- og løbsvælgerfunktionen en del af samme glider på kolbehalsen. Træn med sikring og løbsvælger med klikpatroner i kamrene, så du bliver fuldt fortrolig med funktionerne og ikke kommer tidsnok til skud eller, endnu værre, afgiver vådeskud.

Kolbe

Der løbet, der skyder, men det er kolben, der rammer, kan ikke siges for tit. Sørg for at have en kolbe, der passer dig – ikke en standard, der passer alle og enhver.  Få om nødvendigt taget mål hos din skæftemager eller prøv dig ved din træners eller kammeraters hjælp frem til at finde den ideelle kolbe. Der er forbundet omkostninger ved eksperimentet, men når det lykkes, kommer glæden ved god skydning mangefold igen.

Halvautomat med nylonskæfte og kamuflage – mere vedligeholdelsesfrit kan det næppe blive

Læs også: De forskellige typer af haglbøsser

 

- Annonce -
- Annonce -

Seneste nyheder

- Annonce -
- Annonce -

På jagt

Søg tilskud til forskning i vildt inden jul

Forskere der vil arbejde med jagt og vildtforvaltning kan søge midler ved Miljøstyrelsen – men kun indtil jul

Nyt ulvepar har etableret sig ved Skjern

Observationer og spor tyder på at enlig hunulv ved Skjern har fundet en mage. Dermed tyder det på hvalpe og en ny ulveflok i området næste år.

Fortsat uvished omkring buejagt i Sverige

Myndighederne tøver med at tage en beslutning og vil nu vente på stor undersøgelse før det kan afgøres om buejagt bliver lovligt i Sverige

Skud til løbende vildt

Et kursus i drivjagt – og, om hvordan man lærer at holde hovedet koldt.

Norske grundejere og jægere nægter at deltage i massenedskydning af rener

Myndighederne har sat planer om voldsom reducering af rensdyrstammen den kommende vinter på hold. Lokale jægere vil ikke deltage i nedskydningen 
- Annonce-
- Annonce -
- Annonce -

Våben

Lokal forankring, personlig service og masser af våben hos Jaktia Maribo

Trods helt nyt våbenrum og mere end 500 jagtvåben på lager er det vigtigste for en af landets ældste jagtforretninger – Jaktia Maribo - bedre kendt som Sport & Hobby – at forblive en hyggelig og lokalt forankret jagtforretning.

En anderledes haglbøsse

Den berømte våbenfabrikant Greener begyndte fra omkr 1920-15 at levere Greener Police Riot Shotguns til Imperiets afsides hjørner.

Haglbøssens Kaliber og Ammunition

Som jægere behøver vi til den praktiske jagt kun at bekymre os om våbnets kaliber, patronerne hylsterlængde og haglstørrelsen og -vægten, finesserne kan vi om ønskeligt læse os til eller drøfte med bøssemageren.
Lyddæmper

Svensk regering vil ændre i lyddæmperes status – skal ikke længere ses som et selvstændigt våben

De nye regler forventes at træde i kraft i juli 2022 og kan medføre, at det bliver lettere for danske jægere at medbringe lyddæmpere til jagt i Sverige.

Luftwaffes drillinger – Et slag i luften

Denne vel nok mest usædvanlige flybevæbning nogen sinde blev, efter ordre fra det tyske Luftwaffe's chef, Hermann Göring, standard på mange tyske fly under...
- Annonce-
- Annonce -

Jagthunden

- Annonce-
- Annonce -

Seneste magasiner