Jægere og jordejere er utilfredse med de norske myndigheders plan om en voldsom reduktion af stammen af rensdyr i Hardangervidderne i det østlige Norge. Myndighederne er bekymrede over periodiske udbrud af CWD (Cronic Wasting Disease) – kaldet skrantesyge på dansk. De lægger derfor op til at aflive mere end 6.000 rener i området, men lokale jægere og grundejere melder nu ud, at de næppe kommer til at deltage i nedskydningen.
”Hvis myndighederne mener, at de vil udrydde stort set hele stammen af rener i området tror jeg ikke, at de skal regne med den hjælp fra lokale jægere, de har behov for,” siger Endre Lægreid fra det lokale Rensdyrudvalg.
Jægernes bekymring skyldes det voldsomme udtag, som vil reducere en af Europas største rensdyrstammer til omkring 500 dyr, hvilket myndighederne mener er nok til at stammen kan overleve genetisk.
Den opfattelse deler jægere og grundejere ikke. De mener ikke, at det videnskabelige grundlag for at gå så voldsomt til bestanden er godt nok.
Den lokale modstand har fået det norske Miljødirektorat og Fødevarestyrelsen til at udsætte beslutningen om den voldsomme afskydning, der ellers lå til at skulle iværksættes den kommende vinter.
Det første tilfælde af afmagringssyge på Hardangervidden blev fundet hos en buk i efteråret 2020.
CWD er forkortelsen af det engelske navn chronic wasting disease, på norsk skrantesyge, der er en smitsom, kronisk, sygdom hos hjortedyr. Sygdommen er præget af vægttab og er altid dødelig. Der kendes ingen tilfælde hvor CWD er overført til mennesker.
Chronic wasting disease ses i Amerika hos sorthalehjort, virginiahjort, wapiti, elg og siden 2016 altså også hos rensdyr i Norge. Inkubationstiden er sandsynligvis omkring to år, og sygdommen optræder oftest hos 3–5 år gamle dyr. Efter et sygdomsforløb som varer fra nogle uger til flere måneder, dør dyrene. De kan også dø i forbindelse med akutte stresspåvirkninger, lungebetændelse eller skader i sygdomsperioden.
Læs også: Åndeløs rensdyrjagt med bue
Efter at sygdommen første gang blev påvist hos hjorte i fangenskab i 1967, blev den i 1981 påvist hos vilde dyr og er nu udbredt i Nord-Amerika. Sygdommen er også påvist i Syd-Korea hos nordamerikanske kronhjorte importeret fra Canada.
I 2016 blev CWD for første gang fundet i Europa hos en ren i Lærdal i Norge. Senere blev den fundet hos to elge i Selbu og en vildrenbuk i Nordfjeldene vildrenområde.
Om forekomsten af CWD i Norge har noget som helst med forekomsten i Amerika at gøre er uvist.
