morten mårhund

Vinderen af DM i Mårhund giver tips til, hvordan du får succes med bekæmpelsen af mårhund.

Foto: Peter Staunsbjerg og Morten Egtved Andersen
Tekst: Mette Karin Petersen

Morten Egtved Andersen fra Djursland vinder Danmarks første DM i Mårhund 2020 med hele 72 nedlagte mårhunde. En jagtform, som han er helt vild med – ”En spændende jagt og en god gerning” fortæller Morten. Til daglig arbejder Morten som paramediciner på Djursland, hvor han bor. Det er et alsidigt job, hvor der arbejdes i døgnvagter og dermed også er dage med frihed til jagt. Foruden en stor indsats i bekæmpelsen af mårhunde er Morten ivrig riffeljæger, og han nyder også at tage på trækjagt med et par kammerater og sin fireårige FT cocker.

Hvorfor skal vi bekæmpe mårhunden?

Mårhunden er en invasiv art i Danmark og udgør en trussel mod fugle og mindre pattedyr. Erfaringer fra andre lande viser, at mårhunden er hurtig til at formere sig og dermed kan forårsage store skader mod vores beskyttede og truede dyr. Modsat ræven er mårhunden en god svømmer og dermed har den lettere ved at komme til steder, der kan være svært tilgængelige ræven.

Som jægere har vi en pligt til at passe på naturen og bidrage til regulering af mårhunden, hvis man har mulighed for det, mener Morten. Ornitologisk forening råder over et areal omkring Stubbesø, hvor Morten primært regulerer mårhunde. Biologerne oplever mærkbar forskel hos andefuglene, hvor der tydeligt ses flere ællinger, når der har været reguleret i området. ’’Det er fedt at se, at indsatsen virker”, fortæller Morten, der samtidig gør opmærksom på, at han også ser jagt på mårhund som en utrolig spændende jagtform. Jagt ved mørkets frembrud intensiverer oplevelsen, da ens sanser forstærkes. Der er langt mere aktivitet blandt dyrene om natten, og man får mulighed for at opleve dem på anden vis, fortæller Morten.

Sådan får du succes med bekæmpelse af mårhunden

Morten deler sin erfaring med mårhunderegulering, og giver dig tips og tricks til at få succes. Jagtsæsonen er slut, men det bedste tidspunkt for mårhundregulering begynder. Det anbefales nemlig, at regulere mårhunde her i det tidlige forår. Mårhunden er mindst aktiv i perioden oktober til februar. Men i det tidlige forår begynder aktivitetsniveauet at stige. Det er også her, at de begynder at yngle. Derfor er det en fordel, at sætte ind på regulering nu inden de får hvalpe. Har de først hvalpe, skal du nemlig være varsom. Man bør undgå at skyde forældredyr når hvalpene er små, men sker det alligevel, er man forpligtet til at eftersøge afkommet.

Foderplads

For at få succes med mårhunderegulering, kræver det en foderplads – eller et par stykker. Foderpladsen kræver en del arbejde, da den hele tiden skal være fyldt. Morten har succes med at fodre med fiskepiller. Det er mårhundene vilde med og bonus er, at det ikke går i opløsning ved regn. Det er dog vigtigt at huske, at bruger man fiskepiller eller andet ikke-varmebehandlet bait, så skal man søge om godkendelse hos Naturstyrelsen. Det gøres for at sikre, at et eventuelt sygdomsudbrud kan trackes. Morten fortæller dog, at det er nemt at få denne registrering. Trafikdræbt vildt må også gerne bruges, men max 10 km fra stedet, hvor vildtet er trafikdræbt. Det anbefales at have gang i flere foderpladser, da nogle foderpladser er mere populære end andre. Men det afgørende er, at foderpladserne konstant er fyldte.

Vildtkamera og placering af tårn

Du kan med stor fordel sætte vildtkamera op på foderpladserne for at kortlægge et mønster i mårhundens adfærd. Efter et par dage kan du se, hvornår på døgnet mårhunden kommer på foderpladsen og dermed planlægge, hvornår du rykker ud.Det kræver tålmodighed, at opbygge foderpladsen, men Morten garanterer at, hvis du er konsekvent med fodring, så skal de nok komme. Størstedelen af mårhundene nedlægger Morten inden midnat, oftest fra stige eller tårn. Placeringen af tårnet eller stigen afhænger af terræn og skydefærdighed. Jo tættere man er på foderpladsen, desto større risiko er der for, at blive opdaget. Er man længere væk, giver det mere bevægelsesfrihed, men skydningen er sværere. Morten er placeret mellem 60 og 120m fra sine foderpladser. Har du succes og nedlægger en mårhund, så bør du altid blive siddende, da de ofte kommer i par. Er det et hot spot, så kommer mårhundene også igen og igen.

Natsigtemidler

’’Når måneskinnet erstattes med natsigtemidler, så begynder det at batte’’, fortæller Morten, der regulerede i måneskinnet, indtil det sidste år blev lovligt at regulere mårhund og vaskebjørn med natsigtemidler. Morten fortæller, at den termiske spotter gør reguleringen meget mere effektiv og jagtoplevelsen sjovere. Det er derfor hans foretrukne udstyr til denne jagtform.

Natsigte må nu anvendes ved regulering af mårhund

Morten’s 3 ‘must haves’ til effektiv bekæmpelse af mårhund

  1. Foderpladser, med konsekvent fodring
  2. Vildtkamera på hver foderplads
  3. Natsigtemidler

Fakta om mårhunden

  • Mårhunden stammer fra Østasien.
  • Det vurderes at bestanden, der er etableret i Jylland stammer, fra tamme dyr, der er undsluppet fangeskab og dyr, der er indvandret fra Tyskland.
  • I Danmark er mårhunden et invasivt dyr.
  • Miljøstyrelsen vurderer at der er omkring 2-3000 mårhunde i Danmark.
  • Mårhunden kan veje op til 10 kg.
  • Mårhunden danner par for livet og får i gennemsnit 11 hvalpe i perioden februar til april.
  • Mårhunde er nataktive dyr og de ses primært fra kl. 20 til 4 om morgenen.
  • Regulering må foretages året rundt og døgnet rundt.

Læs mere om bekæmpelse af mårhunden hos Miljøstyrelsen. 

LÆS OGSÅ

Regulering af mårhund på baitpladser

Disse vildtarter kan du regulere i februar måned

Invasive arter: Ny rekord i indberetninger